Sag i Skoleholderens Hænder, der viste megen Interesse for Blindesagen i det Hele. Han fortalte mig om en Blind der i Bygden; han kunde vel nu være 50 Aar gammel, var bleven blind i sit 29de Aar og havde efter den Tid lært Snedkerhaandverket, som han endnu var meget flink i.
Naar man, som jeg, reiser i en særegen Hensigt, falder de Dage behageligst, hvori man, – uanseet Veirforhold og andre Omstændigheder, der forøvrigt indvirker paa en Reises Karakter, – finder noget, der kan tilfredsstille hin Interesse; de to foregaaende Dage havde givet mig Stof til Eftertanke og Resultater af mit Besvær; de nærmest følgende Dage var derimod særdeles fattige; det kunde paa den anden Side ansees som et Held, da mit Uheld bestod i, at jeg ingen blinde Mennesker traf; men jeg frygter for, at der vel var Blinde, men at jeg ikke kunde erholde Underretning om dem.[1]
I Hønefos talte jeg med Doktoren. I selve Byen var der Ingen, der var bleven blind i en tidlig Alder. I Norderhougs Præstegjeld var der maaske et Par, men om hvem han ikke kunde opgive mig Navn og Bosted; nyligt var der en Pige paa 4 Aar bleven blind i Mæslingerne, om hvem han var saa god at love mig nøiere Underretning skriftligt, dersom en Operation ikke skulde bringe gode Følger.
Fra Vikersund besøgte jeg Doktoren paa Modum, hvis indsendte Lister over Blinde jeg gjerne vilde faa lidt nøiere udfyldte. Men herved viste det sig, at der paa Modum var lidet eller intet for mig at gjøre. Den eneste Blindfødte, en gammel Pige, kunde han ikke erindre; en anden, der var bleven blind i sit 8–9de Aar, var nu et 30aarigt Lægdslem, som jeg Dagen efter søgte, men hun var flyttet
- ↑ Jeg har senere faaet denne Antagelse bekræftet, idet der over Nytaar 1863 indløb en Indmeldelse af en blind Gut paa 8 Aar just fra de Kanter, jeg her omtaler.
