Side:Folkevennen 1862.djvu/557

Denne siden er ikke korrekturlest
553


Och när prosten yttrat dessa ord, gick han ut ur stugan, satte sig i kareten och for hem igen.

Bestörta och mållösa stodo gästgifvaren och hans hustru ensamme qvar. Dödskallen låg på bordet. Hämnden blickade på dem ur de tomma øgonhålen.

Följande dagen gingo de båda till länsmannen och angåfvo sjelfva sitt brott.

(Nicandër.)

qvar tilbage. hämnd Hevn. blickade saa. ögonhål Öiehuling. brott Bröde.




Videnskab og Kunst.

Hvilken Væxt! Hvor jeg vender mig, ser jeg Liv og Fremskridt og Udvikling i vort i mange Henseender lykkelige Land. Skibsbygning, Agerdyrkning, Veivæsen, Skolevæsen – Du behøver ikke lede længe for at finde Exempler. Denne Gang tænker jeg paa en aandelig Interesse, en videnskabelig Syssel, en Granskning, som har trængt dybere og dybere ind, en Opmærksomhed og Deltagelse, som hver Dag udbreder sig videre og videre. Det er det norske Sprog, jeg tænker paa, hvorledes det er blevet dyrket i vor Tids-Alder, hvorledes Kundskaben om det er voxet, – Gammel-Norsken, Bygdemaalene, Skrift-Sproget.

I min Skoletid, i Stavanger, traf jeg aldrig til at se Snorre Sturlesson eller nogen anden Saga, enten i Oldsproget eller i Oversættelse. Og i mine første Aar ved Universitetet, fra 1835 af, var der liden Tale om den