for dens Skyld med uhyre Flid skrevet helt igjennem i Landsmaalet.
Dette Aar har givet en særdeles rig Høst af norske Sprog-Værker. Jeg har liggende paa mit Bord:
1. Et stort Hefte af det gamle Saga-Skrift Flatø-Boken, som udgives her i Christiania paa offentlig Foranstaltning, ved Penge, som dertil ere bevilgede af Storthinget. Selv Skrivfeilene i den gamle Skindbog blive optrykte Bogstav for Bogstav, og den trykte Bog er dermed saa lig det oprindelige Skrift, at det nu er mest, som om jeg havde denne gamle Kostbarhed selv liggende paa Bordet. — Det er Professor Unger som forestaar Udgivelsen.
2. Ordbog over det gamle norske Sprog, af den førnævnte Fritzner. Denne Mand er Præst. Han var ansat nogle Aar i Finmarken og der studerede han tillige Finsk; men det var fra en Præstegaard henne paa Vestlandet, at han overraskede og glædede disse Studiers Venner med denne fortræffelige Bog. Den er ikke færdig trykt endnu; men de udkomne Hefter vise, at vi i den skulle faa det Hovedværk, som saa længe har været savnet.
3. Det norske Oldskriftsselskabs Skrifter for 1862, nemlig:
a) en gammel norsk Homiliebog (med opbyggelige Betragtninger og Legender), udgiven i Grundsproget (ved Unger),
b) en oldnorsk Grammatik for Begyndere, af ovennævnte Aars,
c) en oldnorsk Læsebog, ligeledes for Begyndere, bestaaende af Gunlaug Ormstunges vakkre lille Saga med forskjellige Tillæg af Tydninger og Ordforklaringer, ved førnævnte Rygh, af hvem Folkevennens Læsere, som ovenfor erindret, have faaet den samme Saga oversat paa vort nuværende Skriftsprog. Endelig
