Nogen Ulighed vil der altid blive, saasom der jo er
talrige Klasser, hvor Folk have liden Raad til at kjøbe
Bøger og liden Tid tilovers til at læse dem og derfor
ganske naturlig ikke have saa megen Interesse for et Selskab
som vort. Men disse samme Folk kunne dog være
med i vort Selskab paa en Maade, nemlig paa anden Haand
eller gjennem Almuebibliothekerne, og med Hensyn
hertil vil det glæde Selskabets Venner at lægge Mærke til
et af Tallene i Opregningen ovenfor, nemlig det betydelige
Tal for Almue-Bibliotheker.[1] Og i denne Retning er der
fremdeles godt Rum for Udvikling og Fremskridt; det
kan jo tænkes, at engang i Tiden skal hvert Kirke-Sogn
have sit Bibliothek.
Dette var de forskjellige Stænder og Klasser af Folket, som have givet vort Selskab dets blandede Sammensætning. Nu skulle vi betragte de forskjellige Dele af Landet.
Der er for det Første Forskjellen mellem By og Land. Se vi bort fra de 11 Udlændinger, som vare med paa Listen, saa vare de norske Medlemmer fordelte saa:
i Byer | 2151 |
paa Landet | 2115 |
tilsammen | 4266. |
Naar vi vide, at paa Landet bor der over 6 Gange saa mange Mennesker som i Byerne, saa se vi jo strax, at vort Selskab har forholdsvis langt flere Byfolk blandt sine Medlemmer end Landsfolk. Denne Ulighed kan vel siges at skrive sig derfra, at der hidtil har været forholds-
- ↑ Navnlig ved dette Tal gjælder dog det ovenfor Bemærkede, at enkelt Medlem stundom har tegnet sig for flere Exemplarer af Folkevennen. Bibliothekerne staa paa en Maade som Medlemmer af vort Selskab; men netop af dem er der adskillige, som hvert for sig tage flere Exemplarer. Det er altsaa ikke nøiagtigt, naar Tallet 495 i Opregningen siges at betegne saa mange Bibliotheker.
mernes borgerlige Stilling. I nærværende Tælling er der, som man vil have seet, et altfor stort Antal, hvis Stilling ikke var opgivet.