Side:Folkevennen 1862.djvu/580

Denne siden er ikke korrekturlest
576

den Dag, det kunde siges, at nu manglede ikke noget Led i den Kjæde af Præstegjelde, som ydede det sin Understøttelse.


Og den Dag kan komme. Hidtil har der nemlig viist sig en temmelig jevn Fremgang, hvoraf man jo tør haabe paa en tilsvarende Fortsættelse.

Ved Hjælp af Lister over Medlemmerne, som findes i nogle af Folkevennens tidligere Aargange, kan saadan Sammenligning gjøres mellem Før og Nu:

i Begyndelsen af 1853: 2518 Medlemmer
–-– 1854: 2558
–-– 1857: 2962
–-– 1862 4266

En ganske svag Stigen altsaa i det ene Aar fra 1853 til 1854, betydelig derimod i de tre Aar til 1857 og endnu stærkere de fem Aar til 1862.

Men her er det en Hovedsag, som jeg nys tillod mig at bemærke, om denne Stigen er bevirket ved en stor Tilstrømmen fra enkelte Egne af Landet eller ved en almindelig Tilslutning fra alle eller de fleste Egne. Derfor anfører jeg her de tilsvarende Tal for hvert Stift:

Christiania. Christiansand. Bergen. Throndhjem. Tromsø.
1853: 1116 307 404 503 188
1854: 1175 310 369 524 180
1857: 1437 292 459 569 205
1862: 2189 419 707 672 279.

Forøgelse altsaa overalt; men der er dog Forskjel. I Christiania og Throndhjems Stifter, hvor der forholdsvis er flest Medlemmer, har, se vi, Forøgelsen gaaet for sig uafbrudt, alt fra 1853 af; i Bergens og Tromsø Stifter begyndte den efter 1854; i Christiansands Stift endelig, hvor der forholdsvis er mindst af Medlemmer, begyndte Forøgelsen sidst, nemlig efter 1857.

Særegen Interesse har, synes mig, nedenstaaende Fortegnelse over Medlemmernes Antal i samtlige Provstier i de to sidste Aar.[1]

  1. Her tages Hensyn til Provsti-Inddelingen som den var ved Begyndelsen af 1862.