Side:Folkevennen 1862.djvu/7

3

der ytrede sig under Form af Chorea (St. Veits Dands). Saasnart nogen kom i hendes Nærhed, henfaldt hun i Kramper, der afvexlede med en Tilstand af Stivhed i Lemmerne. Hun paastod at være et Redskab i Guds Haand og at hun blev paalagt at lide for sine Medmenneskers Synder. Saaledes anførte hun, at jo syndefuldere og mere vantro Vedkommende, som kom i hendes Nærhed, var, desto voldsommere og længere vedvarede hendes Anfald, der altsaa var Maalestokken for Ens større eller mindre Syndefuldhed. Hun blev anseet som en sand Profetinde og Folket strømmede til hende i Hobevis og fæstede ubetinget Tiltro til hendes foregivne Syner og Aabenbaringer, omendskjønt man havde de soleklareste Beviser paa, at det Hele bestod i Illusioner og Visioner (ɔ: sygelige Indbildninger og Sandsebedrag). Mangens Samvittighed blev ængstet, al Spil og Dands tilligemed alle andre Fornøjelser ophørte ganske i vid Omkreds. Alle musikalske Instrumenter, der vare Djævelens Redskaber, blev paa hendes Befaling ødelagte og tilintetgjorte. – Af Frygt for at Pigens sygelige Aandsretning skulde gribe om sig, søgte jeg strax i Begyndelsen at advare mod den uhyre Tilstrømning til hende, ligesom jeg henvendte mig til vedkommende Prester med Forestilling om at gjøre Folket opmærksom paa, at der aldeles intet Overnaturligt fandtes hos Angjeldende; disse tog sig ogsaa med Iver af Sagen og søgte at lede den herved vakte Religiøsitet i en god Retning. Ikke desto mindre viste det sig strax, at flere begyndte at lide paa samme Maade. Næsten hos Alle, der bleve angrebne, vare de første (Tegn eller) Symptomer Trækninger i Nakkemusklerne og dermed forskjellige Drejninger af Hovedet, forbundet med en afvexlende, dels nedtrykt og dels oprømt Sindsstemning. Hertil kom nu mere voldsomme Krampeanfald, ledsagede af Exstase, hvorunder de naturligvis fik Syner og Aabenbaringer. Især var det Fruentimmer, som angrebes, dog led ogsaa enkelte Mandfolk. Det var i Begyndelsen et faafængt Arbejde, at overtyde Vedkommende om, at de lede af en sygelig Legems- og Sjelstilstand, og følgelig var det kun med nogen Modstræben, at de vilde underkaste sig Lægebehandling. Da man imidlertid fik Erfaring for, at Tilstanden kunde helbredes og det i forholdsvis kort Tid, begyndte man mere og mere at ty til Lægen. I det Hele vare angrebne 14 Personer, deriblandt 2 Børn i 8 og 14 Aars Alderen. Iblandt de 3 Mandspersoner, som lede af Sygdommen, udartede den hos den ene til fuldkom-