Huldre aa ’n Far vart sitjande fælt lengje, aa dem
prata um Mangt aa Mykjy. „Ha Du kome te sætt Fjose
dit nord aa sø“, sa ’o ve ’n, „saa ha de naat inni Gardn
vor me eine Enda, aa de ha vore leit baade for os aa døk;
Krytyre døkre ha alder kome te faat stande i Ro paa di
Baasom, som ha vore attiveigje for os“, sa ’o. Ho fortalde
’om, at um Somren fylgdes Krytyre deres i Hamn
kvar Dag. Dem budde der støt dem, sa ’o, aa dem avla
ikje saa lite Kønn hell; beste Aakern va uppaa Høgstule. –
Ost’n, som ’o yste paa, fek ’n smaakaa, aa den va reint
overlag go; ho fortalde ’om enda, korles ’o laagaa ’n te,
men de glømde ’n reint burt at. – De sprang ei litol
Veltjente paa Golve der aa leikte se; denne tok ’n Far
uppi Fange sit aa saang aat ’n, aa saa sporde ’n ’o paasist,
um ’o vilde væra Jenta has. „Nei ’o æ saa reint forlitol
aat De maata“, sa More, „men ha Du kome før, saa kanskje
ha Du faat eldste Dotter mi, ho vart gift naa i Vaar“.
„Nei e lyt fell sjaa sta aat Karom mine at e, vete“, sa ’n Far da paasist. „Ja ’n kjøm snart heim te Nons Kall’n min naa“, sa Huldre, „aa d’æ som de treffe te me honom; desom Sinnede stak ’n, saa va de ikje bra for De væra her, ner ’n kom“. Saa ba ’n Far o leva vel aa strauk at.
Kaa si døk um detta, døk som ikje vil tru, at de fins Hulder te? Dør fe nok tegja naa, tænkje e, for heile Bygde veit naa de, at gamle Far min alder ha fare korkje me Lygn ell Lapperi, aa idag ha ’n sjøl synt me Flekken, som Gardn sto paa.
Ellest æ de Fleire me, som ha set Von te, at de fins Hulder paa Glombakka. Han gamle Jehans Glombakka, som va Husmann der onde Præste i Petersen si Ti, saag eingong ein Vaar, da ’n ha klivi uppaa ein taa dessa store Steinom, at dem pløgde uppaa Høgstule, aa da sto de me for Plogje ein taa Hestom aat Præste, som vart burte
