Side:Folkevennen 1863.djvu/100

96

Kongen tænkte te fremme Kristændomin vest i Landa, so forbau hain Føl⁵kje dær te selje Køin te Følk naar fraa Landa, at dæ inkje skulde feile Mat aat Meinskæpa has, naar hain kom dær vest. Ein veldig Høvding i Helgaland va Aøsbjørn Sigurdsen paa Trondenæs. Hain va i Slægt mæ Erling Skjalgsen, mæ Høvdengæn Tore Hund aa andre Stormein. Hain va vande te aa heilde store Lag; mæn i Oaaraa vart dæ før lite Mailt aat haanaa; aa hain for te Erling Skjalgsen aa vilde kjøpe se Køin. Erling taarde inkje selje sjøl; mæn hain sa: „Du kain kjøpe Køin ta Trælaa minaa, for dæ deiæ inkje i Lov aa Lainsret mæ andre Mein. Soleis fek Aasbjørn se Køinfarm; mæn daa hain seglde naar elte, so la hain te Lans fúr Kongsgara Agvaldsnæs. Dær ha Kongen ein Forpaktar (elde Garsdrivar), ein Træl hette Tore Sel; hain gjik ne aat Skjepa mæ 60 Main aa ba Aasbjørn gaa paa Land mæ Meinjaa sinaa, ma hain fek ry (elde renske) Skjepe. Daa tok Tore fraa haanaa ail (heile) Farmin aa endaa Segle aa ga haanaa et gammailt Segel i Staen, „det æ got nok aat dei so ska segle paa let Kjúl,“ sa hain. Aasbjørn vart fælt sindt aa harm i Huga fúr detta, Skaen va stor, mæn Skamma værre. Hain seglde no heim; mæn sia seglde hain sø te Agvaldsnæs igjen aa gjik aaleine op i Garen. Daa va Kongen der; aa Aasbjørn sto i Utdørne aa haure paa dæ, at Tore skrøilte for Kongen ta detta Værkje. „Graatten sto i Halsa has, daa e to Segle, sa Tore. Daa rænde Aasbjørn in aa sa: „No ber e daa inkje Graatten i Halsa,“ aa so høgde hain Tore so Haude datt ne paa Bore fram fur Kongen aa Bulen vailt ne úve Knena has. Daa vart Aasbjørn sett i Jarn, aa Kongen dømte haanaa te Dauda. Skjalg Erlingsen ta Sole ba Kongen sür Live has. Daa svarte Kongen dæ: ¹„Æ inkje dæ