Side:Folkevennen 1863.djvu/109

105

stevne, Kongegrand (Stændersamling); hvórt (oldn. hvaart, hvad af flere); Hansel, Overdragelse (jfr. oldn. handselja), hallen (om trøsket Træ), til Hjælper (oldn. til hjaalpar), hægen (af oldn. hagr) behagelig, som falder lett osv. Hjønn, Horn, howsom, (høvisk), houroe eller hugroe sig, more sig, høtt, (oldn. haatt, højt), hvenner (hvenær) naar. jatte (oldn. jaata, samtykke), javn, jevn, enne (oldn. eingi, ingen). Karm. Kløve (Afbyg, en Kove i et Hus). Loft (oldn. Lopt, udt. Loft). kvonner, Koner (Kvennær). Kuen’, Kone. Kaalgaard (Hauge), kaut (kaatr), knøv (knoefr) villig, rask, Kaad (Kot), Kaadner, Husmand, Inderst. Kol (Kul), Pong (Pung), Kold (Kuld), Knyste, Smaahoste. Kungen, Kongen. Kelde, (Kilde, Brønn). Listle, varlig Løggel (Æykill) Nøgle. Lind, linne, smidig. Løsot (Ladhed). Lowning (Lunhed, af Logn). Leev, Leeve (leif, Brødleev). Lime; Lite, E-liggen (at likum) alligevel. Lildom, Lidenhed, ogsaa Lilling; Maal (svenst Moln, tykk Sky). mude, (muta) bestikke. Mold, Muld; mulle (mylre); merksom; møgel (mykill), megen, ogsaa møjel. Mjøll, Mjølk, Mjelk. Nærhands, næsten. Nadver (ulige Former). Nannest (Namnest). Nuster (af gnesta), en lynsnar Rdrelse. Rywling (Rivelse). Rennel (sv. rennill) Renne; rowe sig (roe sig, more sig), role. Stavn (Hovedgaard, Hovedparcel af en Ejendom) Sognefast, (hjemstavnsberettiget) stout; svimle; Svarrir (Drejer, af oldn. sverfa, jfr. Svensk og N. Svarver), sønne (oldn. synja, afslaa), synnen, (kkostbar, tilbageholden), Solrøst (af røst, Rast, Hvile). Dagset, spilsom, Staakel (Stafkarl). Resel (Reiseøl); raj (oldn. hradr, snar, rask) for rad. Slidning, Langdrag, snutte (af snøtr) vittig, snu. Sankels, Samenkomst, skill-a-grawes, skill-a-kend, (serskilt graven, kjend, adskild), slægen (af slagr), sløj, langsom, sløv; sansom; satt (jfr. oldn. saddr) mett; Svønn, Svenn; Svalle, sval;