paa gamelnordisk Vis deelt i Herreder og fordum i Sysler.
Vi skulle nu meddeele nogle Maalprøver, deriblandt følgende fra vort Nordmaals yderste Sydgrense, „Treja Sogn, der har været sterkt udsat for tydsk Paavirking. Det er en Samtale imellem en Kone i Bondebyen Grøft og hennes Prest.
Presten. God Dag, Moer Henriksen!
Konen. God Davv, vor Prest!
Presten. Naa, hvor staar det til?
Konen. Aa, de’ e men kon ring me’ me; fo’ æ ha saa slim Bjen, de Docter sejer, æ ha Vassersuot (Vattersot), aa de kan aasse ver, fo’ min Bjen bli saa svær. Ska’ æ hint min Main? Ve ha(n) snakk me han?
Pr. Nej, jeg komer bare for at tale litt Dansk, og det kan I ogsaa.
K. Ja, æ ka nok snakk Dansk, aa de’ e gott, fo’ e ska’ si ham, ven de Soldater va’ her i Grøft, saa va di saa glai (glade) ve’ me, for e kunn makt Dansk. Di kom her øver te me, aa saa sa (de) di ve’ me aa Faer aa snakked Dansk, aa saa va di saa fornøjt.
Pr. Bonnesen fikk sin Gaard gott solgt?
K. Ja ha’ kom gott væk, de ka e fortæl ham, so ha(n) ha(r) slett int Gjald meer, aa der gær møel (møgel, meget) me, sees (6) Daler æ Davv; de e itt novve. Han ska ha e Glas Mjølk eno’n (endnu), de veer (veed) e; ha ska it ver saa synne (af synja, oldnorsk, afslaa). Ska ha no gaa hjim te sitt Folk? Farvel, vor Prest! hjels hans Kuen: ha ka gaa gjemel æ Kalgaard (Kaalgaarden). Si dær vat ve de rø(de) Kvie, te Markvord gikk te Vains (Vands); der e døgte dyft.
En Kveldsbøn fra Mellemangel i Flensborg Amt lyder saaledes:
Kjære Guj (Gud), æ takker dæ
fo den hjer (den her) go Davv,
Men hast Do itt hjulpen mæ,
hvo var æ bløvven (bleven) af?
