Side:Folkevennen 1863.djvu/125

121

Den havde ikke sin Grund i en uvilkaarlig, af dybe Sindsrørelser fremgaaet Trang; den var fornemmelig et Resultat af omhyggelig, varsom og ærlig Forskning, og naar han siger, at han „studerer alleene paa een eeneste Hoved-Artikel, som sigter til at vise den christelige Religions Sandhed, og at Jesus er Christus;“ at det er bedst „at tage sin Tilflugt til Revelationen,“ naar al Bevisførelse svigter; at „vi maa troe aandelige aabenbarede Ting, som gaae over Fornuften, omendskjønt vi dem ikke begribe“ o. s. v., – saa bør vi vistnok tillægge disse Udtalelser Vegt; men det kan dog ikke negtes, hvad der fremgaar af mangfoldige Ytringer, at han i langt overvejende Grad holder sig til Religionens praktiske Side, til den kristelige Moral, hvis Forskrifter han nærmest synes at betragte som en Bekræftelse paa den Sædelære, han ved den sunde Fornufts Hjelp havde dannet sig, og hine Ytringer synes snarere – i al Fald tildels – næsten aftvungne formedelst de Tvivl, Samtidige nu og da opkastede om hans Rettroenhed, end uvilkaarlig udtalte som en frimodig Bekjendelse. Stadig Selvprøvelse, strengt at følge Pligtens Bud, og i sit Levnet at foregaa med et Exempel for Næsten, var for ham Religiøsitetens sande Prøvesten, og han havde en sterk Mistillid til Paalideligheden af den Slags Religiøsitet, som ytrer sig med Lidenskab, pludseligt og heftigt, hvilket han kaldte „at dyrke Gud ved Paroxysmos. „Hos de fleste Mennesker,“ siger han, „finder man en bestandig Omvæxling af Gudsfrygt og Ugudelighed, saa at deres Levnet kan lignes med en Andendagsfeber, hvorudi Heede og Kulde vexelviis haver Overhaand; de ansee deres Bønner som et Slags Liqvidationer, og meene derved at kunde producere Ballance-Regninger paa Debet og Credit. Man maa derfore ikke lade sig forbløffe Revelationen, Aabenbaringen. Paroxysmus, Raptus, Rid. Liqvidation, Regnskabs-Opgjør.