Kløver-Knægt, paa hvad Post man end setter ham, er og bliver en levende Kløver-Knægt.“ Den store Vanskelighed ved al Undervisning var det i dobbelt Grad paa Holbergs Tid, da Skoleundervisningen var saa indsnevret til faa Lærefag, at der kun lodes ringe Spillerum for Udviklingen af de individuelle Anlæg, og da selve disse Fag sikkerlig som oftest behandledes med en aandløs Tørhed, saa Holberg vistnok ikke uden Grund klager over at „saa snart et fornemme Barn kommer nogenledes til skiels Alder, overleveres det til Lærere og Exercitie-Mestere, for under Riis, Ferle og Svøbe at undervises i adskillige Ting, som det siden skal glemme.“ – Det bliver, mente han, snarere et Lykketræf, hvad et Menneske opdrages til: „nogle Disciple opløftes af Lærerne til Skyerne, andre igien ansees som Misgeburt eller Monstra, hvorudaf intet got kan blive, da de dog alle kunde være lige gode, hvis enhver blev sat paa sin rette og naturlige Post. Jeg erindrer mig, at udi min Skolegang vare tvende Disciple, hvilke ingen Discipline kunde bide paa, saa at de gandske forpryglede omsider bleve dimitterede. Men da de komme til Hoved-Staden, og der bleve antagne blandt Søe-Cadetter, overginge de alle udi Lærvillighed.“ Med saadan Opdragelse paa en Slump gaar det i bedste Fald som en Maler sagde, „hvilken jeg engang saae sætte adskillige Latinske Deviser under nogle Stykker, som han afmalede paa et Huses Vægge. Jeg spurte ham, hvorledes han saadant kunde giøre, efterdi han ikke forstod Latin: hvortil han svarede: Unterweilen trifft’s doch artig ein.“
Undervisningens og Lærdommens Hovedmaal satte
Holberg i at gjøre Menneskene til nyttige Borgere. Han
havde liden Sans for de Studier, der øves for Videnska-
Unterweilen, o. s. v. Undertiden slumper det dog til at passe meget net.
