Side:Folkevennen 1863.djvu/134

Denne siden er ikke korrekturlest
130

„De berømmeligste og anseeligste Mænd ere ikke de saakaldte Polyhistores eller de, som have besiddet mange Videnskaber, men de, som have excelleret udi et vist Studio, eller en vis Konst, hvor ringe den end er. Man maa derfore have et Hoved-Studium, og løsligen derhos excolere andre, sær dem, som have Rapport med det samme. Thi at fordybe sig udi mange Videnskaber tillige, foraarsager at vi ikke naae Fuldkommenhed udi noget. Naar Exces giøres af Studeringer, ere de heller til Byrde og Skade end til Nytte. Herpaa seer man daglige Exempler, og flyder heraf det almindelige Ordsprog: Han er saa lærd, at han ikke kand prædike, det er at sige: Han kand intet giøre til gavns efterdi han veed alting. Thi de umaadelige Portioner af Græsk, Latin, Hebraisk og alle Videnskaber, som ere sammenblandede udi Hiernen, kand lignes med den Drik, som de Engelske kalde Punch, hvilken bestaaer udi en Mixture af adskillige Ingrediencer, og er med Flid saaledes tillavet, at man kand være ganske forvissed om dens Virkning i at giøre Hovedet fuldkommeligen kruset.“

Til Gjengjeld for den Ringeagt, Holberg havde for den „overstadige Lærdom,“ blev han ogsaa af sine Standsfæller betragtet med mistroiske Øjne. „Jeg holdes ikke for en Philosophus, fordi jeg ikke bruger det Philosophiske Sprog; thi hvad jeg skal sige, siger jeg enfoldigt og tydeligt. Jo mørkere og uforstaaeligere een taler, jo høyere og subtilere Philosophus holdes han for at være. Thi de fleeste Mennesker finde ikke Smag uden i det som de ikke forstaae; og mørke Taler, som bør tiene til Beviis paa en Skribents Ubeqvemhed, faaer hos dem Navn af en Majestætisk Sublimitet. Man kan ligne disse Folk med den gamle romerske Excellere, udmerke sig. Excolere, dyrke. Exces, Overdrivelse.