Side:Folkevennen 1863.djvu/139

Denne siden er ikke korrekturlest
135


9. Har man observeret, om der nogensinde danner sig Is dybt under Vandfladen paa Stene, Havplanter eller Lignende?

10. Kan det hænde, at Is i betydeligere Grad danner sig paa Fiskeredskaber, som ligge dybt under Vandfladen?“

Hvad der nu for Tiden vides og kan formodes om denne Sag, det har Professoren fremstillet i et Foredrag, han ifjor ved denne Tid holdt i Videnskabs-Selskabet i Stockholm og siden har ladet trykke.

Før mente man, og det ikke blot efter Øiesyn, men efter visse videnskabelige Grunde, at det alene var i Vandskorpen, at Vandet kunde fryse til Is, og – siger Professoren – naar Fiskere og Andre talte om Bund-Is, som de havde seet, saa ansaa man det for Fabel. Men nu er det dog tilsidst blevet befundet at have sin Rigtighed med den samme Bund-Is, og det gjælder kun om at samle flere Oplysninger for at kjende Mærkværdigheden bedre og dermed kanske lære at forstaa den tilfulde.

Længst og bedst lader det til, at Bund-Is i rindende Ferskvand er bleven iagttaget. Saaledes anfører Hr. Edlund, at adskillige Strømme i det svenske Norrland ofte ved Vinterens Begyndelse fryse til paa den Maade, at en Mængde Bund-Is stiger op fra Dybet til Vandskorpen og saa fryser sammen til et sammenhængende Isdække. Naar – heder det i en gammel Beretning herom. – Ismassen flyder op fra Bunden, løfter den ofte de største Træer og store Stene fra Bunden og bryder op den Is, som monne have lagt sig paa almindelig Maade.

Men i den senere Tid er der ogsaa fremkommet uforkastelige Vidnesbyrd om Bundis paa Havet, dannet om ikke just paa Bunden, saa dog i Dybet og derfra skydende op. Det vigtigste af disse Vidnesbyrd er fremkommet derved, at en anden svensk Lærd, den berømte Oldforsker Professor Nilsson, for at forstaa nogle Dunkelheder i de Ting,