Side:Folkevennen 1863.djvu/141

Denne siden er ikke korrekturlest
137

skorpen, desto større og videre er denne Isbeklædning, som imidlertid ikke gaar dybere end to Alen fra Vandets Overflade. En erfaren Person har dog siden anført, at det skal kunne fryse paa endnu større Dyb, lige til henimod fire Alen, og han siger, at han for en tyve Aar siden under en meget stærk Frostnat havde nedsænkt en sædvanlig liden Fisketeine med levende Torsk paa mindst syv Fods Vand, men endda Morgenen efter fundet Fisken ihjelfrossen. Selv paa Tang og Stene siger han at have seet Is dybere ned end først opgivet. Imidlertid lader det dog til, at det ikke er paa meget over fire Alens Dyb, at Frosten kan trænge ned og Isskiverne dannes. Paa Fiskesnører dannes der ikke Is dybere ned end to Alen, og saasom Snøret jevnlig er i Bevægelse, er Isen her ikke bladet, men glat og smalnende af nedefter, lig en Istap.

Skiverne flyde ikke op med Fladsiden, men skyde op med den ene Kant fore, hastig, ja ofte med saa stor Fart, at de hæve sig tre til fire Tommer op over Vandfladen, og derved komme ikke sjelden flere til at lægge sig den ene over den anden. Ofte brydes de itu idetsamme paa Grund af deres egen Tyngde, og kunne kun med største Forsigtighed tages hele op. Farven er noget blaaagtig, som paa almindelig Is. Jo stærkere Frosten er, desto større og talrigere ere Isskiverne. Kommer en Isskive til at ligge alene for sig selv og det er meget stille og koldt, saa udvides dens Omkreds hurtig, saa den efter faa Timers Forløb kan opnaa en Størrelse af en Alen i Tvermaal og derover.

Saadan Isdannelse nede i Vandet skal forekomme i hele Kattegat. Man har idetmindste seet Isskiverne flyde op overalt mellem Kullen og Jylland, ved samme Tider og paa samme Maade som her. Naar Fiskerne se dem, søge de gjerne til Land strax; thi de komme ofte op i saa stor Mængde, at de inden kort Tid skulde kunde omringe Baaden aldeles og hindre den i at røre sig frit.

Tilfølge Ovenstaaende trøste vi Undertegnede os til sandfærdigen og i Korthed at besvare følgende Spørgsmaal saaledes, nemlig:

Hvorledes begynder Havet at fryse til?

Hovedsagelig ved Isskiver, som komme nedenfra, og siden fryse sammen.

Størrelsen og Farven af disse Klumper?

Størrelsen afvexlende fra neppe en til omkring fem Tommer