I Indledningen til Sokrates’s Historie sammenfatter Holberg den sande Dannelses Resultater i følgende Afridsning: „De rette Kiende-Tegn paa en viis Mand eller Philosophus ere: grundig Lærdom, Herredom over sine Affecter, tækkelig Omgængelse, Attraae til at forfremme sin Næstes Velfærd, Vindskibelighed i at efterforske Sandhed, Frimodighed i at prædike den samme, Ærbarhed uden Af- fectation, Kundskab om sig selv, liden Attraae efter verdslig og forfængelig Ære, og Fornøyelse med sin Stand og Vilkor, ikke at foragte Riigdom og Penge, ey heller at dyrke dem, ringe Tanker om sin egen Person, Medlidenhed mod Vildfarende, Omsorg for at conservere sit Liv og Sundhed, ingen utidig Begiering til at døe, og ingen Frygt mod Dødens Ankomst, saa at hans Symbolum i den Henseende maa være: Nec cupio, nec metuo. (Jeg tragter ikke efter den, frygter den heller ikke). Kiærlighed til Fædrene-Landet og Lydighed mod Øvrigheden, Taalmodighed udi Lidelser, og Urets Forglemmelse, Bestandighed uden Haardnakkenhed, og andre deslige Qvaliteter.“
Vi har her Holbergs Livsviisdom sammenfattet i et kort Begreb. Vi kan sige, at han her har opstillet det Ideal af „en ret Philosophus,“ som han tragtede efter, og Enhver, som kjender lidt mere af Holberg, end hans komiske Skrifter, vil finde at visse Hovedtræk i denne Skildring stemmer godt med det Billede, han har dannet sig af ham. Vor største komiske Digter staar for os, ikke Affect, Lidenskab. Symbolum, Valgsprog. Qvalitet, Egenskab.
