Side:Folkevennen 1863.djvu/158

Denne siden er ikke korrekturlest
154

som en Spøgefugl, men som en ærbar „Philosophus,“ og vi overraskes ikke ved at høre ham sige om sig selv: „Hvad min Person angaaer, da trykker mig intet mindre end Kaadhed, thi jeg holdes for blant dem, som kiende mig, heller at incommodere med Austeritet end Lystighed, og haver jeg fra Ungdom af ført et saa indgetogent, ærbart og strengt Levnet, at faa derudi have Lyst til at imitere mig.“

Det var dog vistnok mere ydre Omstændigheder end medfødte Anlæg, som bidrog til denne „Ærbarhed og Indgetogenhed“ hos vor Holberg, og den ovenanførte Ytring maa ikke forstaaes strengt efter Ordene. Hans Ungdomsliv vidner jo om et lyst, frejdigt Sind; han siger ogsaa selv andensteds, at han i de yngre Aar gjerne deltog i munter Selskabelighed, gik flittig i Vertshuse („dog altid lige tør derfra“) og havde Lyst til „Dantz, Spill, Selskab og andet.“ Men der var meget i hans ydre Livsforhold, som gjorde at han blev tidlig gammel. Fra Barndommen af forældreløs, uden Venner eller formaaende Beskyttere, havde han maattet kjæmpe sig igjennem Verden paa egen Haand; sine bedste Ungdomsaar havde han for største Delen tilbragt blandt Fremmede; derved var han tidlig bleven vant til at stole paa sig selv alene, og finde sig i Ensomhed. Dertil kom, at han fra Barnsben maatte drages med en bestandig Sygelighed, som paalagde ham et strengt og stilfærdigt Levnet. Og da hans ydre Vilkaar i senere Aar blev gunstigere, var han allerede saa tilvant til denne Levemaade, at han ingen Tilbøjelighed følte til at gjøre synderlig Forandring deri. Han havde tidligere end andre Mennesker tilegnet sig en god Del af Pebersvendens Særhed og Pirrelighed, og det var ikke alene „en særdeles medfød Delicatesse,“ men ogsaa den Indgetogenhed, der gjennem mange Aars Vane var bleven ham en anden Natur, Incommodere, uleilige. Austeritet, Strenghed.