andet i sin fjerde Satire,[1] et af hans morsomste Skjemtedigte, hvori han med uudtømmelig Opfindsomhed opregner alle Ægtestandens Ulejligheder:
„Det er vel en herlig Ting, at have Børn,
men
naar man Glæden i en Veyeskaal vil legge,
Og i en anden Sorg, og see af hvilke begge
Der veyer, trykker mest, man finder, at Fortred
Mod Glæden vigtig er og trykter Skaalen ned.
Det hielper ofte lidt, at man en mægtig Skare
Af Barnepiger har, af Ammer, som med Fliid
Opvarte maa enhver; Nu en, nu anden Tiid
Du høre maa med Sorg, Fortred og Hierte-Klappen,
Lars faldt med Stoelen om Mads hovedkuls af Trappen,
I Fingeren sig skar Maria med en Kniv.
Pernille med en Sax har bragt sig fast om Liv.
Jens brød sit Been i tu, Peer fik et Hul i Panden,
Niels viklede sin Fod, Paul stødte sig med Kanden,
Hans har udi sin Hals en mægtig Knappenaal,
Frans hart ad briste vil, har sig forædt af Kaal.
Dorthea man med Magt maa trække udi Skoele,
Hun trodsig er og stiv, fast som en utemt Fole.
Det eneste hvormed du da dig trøste kand,
Er at de voxe snart, faae Skiønsomhed, Forstand,
Du meener, at du saa ey Uroe meer kand have,
Og at desbedre da de holdes kand i Ave;
I din Tragödie det er en anden Act,
Musiquen kommer kun hen udi anden Tact,
Som er langt meere svær, en Søn vil lære fægte,
En anden værre er, vil Kammer-Pigen ægte,
Een reyser uden Lands, tilsætter mange Penge,
Een anden kommen er i Gield, og vil sig henge,
- ↑ „Poeten raader sin gamle Ven Jens Larsen fra at gifte sig.“ Desværre har jeg i det ovenanførte Citat maattet udelade et Par Steder, som er for drøje til at man tør gjengive dem „i vore polerede Dage.“
