Side:Folkevennen 1863.djvu/171

167

og naar andre besøger store Herrers Huse for at faa en Titel, „bliver jeg smukt hjemme og passer mine Sager. Herudover holdes jeg for at være af et Engelsk Naturell. Engelsmændene plejede i gamle Dage at give denne Censur over mit Ansigt: He looks as an Englishman, ɔ: Han har ret et Engelsk Ansigt. Men min Humeur og Smag er endnu mere Engelsk.“ Det saarede hans pirrelige Selvfølelse, at „ikke allene Ligemænd, men endogsaa Undermænd, som tilforn have omgaaet mig enten med Fortrolighed eller med en Slags Ærbødighed, nu formedelst nogle Grader, som de have højere opklavret i Rangforordningen, begegne mig med et fremmed Ansigt og et ærbart Nik.“ Saadanne (virkelige eller indbildte) Krænkelser gjorde ham mistroisk og forbeholden, og i Sammenhæng hermed staar den Leveregel han indskjærper etsteds i sine Moralske Tanker, at man bør vogte sig for at støde selv den ubetydeligste Person for Hovedet. „Jeg haver foragtet nogle af mine Fiender, som jeg haver anseet altfor afmægtige til at giøre mig Skade. De samme ere voxne mig over Hovedet, og siden have giort mig Livet suurt. Hvorudover jeg er falden udi anden Extremitet; og gaaer nu min Præcaution saa vidt, at jeg fast er færdig at løfte Hatten for en Hest som møder mig, efterdi jeg udi gamle Historier haver læset, at en Hest engang er bleven Borgermester. Denne Frygt er vel noget stor; men, naar man engang er brændt tager man alt hvad som glimrer, for Ild; naar man engang er afslagen af en Hoppe, tør man end ikke ride paa en Koe; og naar man engang haver stødt sig paa en lav Dør, bukker man sig siden med Gaasen giennem høje Porte.“ – Senere, da han selv var bleven Adelsmand, og saaledes ikke behøvede at frygte for at nogen skulde se ham over Hovedet, har han i al Fald ikke havt denne Grund til at holde sig borte
Extremitet, Yderlighed. Præcaution, Forsigtighed.