Sjimler, Hover og Logisfarttøi. Desuden har vi ogsaa to lette Færinger. Nu gjælder det at bruge vore Greier. Først maa vi imidlertid vide, hvorledes Noten fanger. Noten er som sagt et stort Garn, der ligesom Garnet paa den ene af de lange Kanter er besat med Kork, paa den anden med Sten, og her er det samme Forhold tilstede som ved Garnet, idet Stenene ere saa tunge, at Noten synker, medens Flaaen kun formaar at holde selve Noten opreist i Vandet. Hensigten med Noten er at indelukke en Sildstim. Den maa saaledes altid støtte sig mod Land.
Fig. 14.
Naar vi se paa denne Tegning
Fig. 14 ville vi forstaa Meningen.
Her er Alt seet ovenfra. Noten
danner en Halvcirkel, som indeslutter Silden indenfor den Væg, som Noten danner. Vi maa nemlig vel huske, at Underkanten af Noten slæber langs Bunden. Men hvorledes faa vi Noten til at stille sig saaledes? Vi maa for at forstaa dette, begynde forfra og først lægge Noten i Baaden.
I hver af Notens Ender, som her kaldes „Ører,“ fastgjøres et meget langt Toug; men da baade Underkanten og Overkanten skal hales paa en Gang, maa man sætte et Toug baade oppe og nede, der forene sig til et. Det ene af disse lægges paa Bunden af Baaden i den garnerte Deel. Ovenpaa dette lægges Noten. Da nu denne er indtil 20 Favne bred, kan den ei lægges ned i Baaden uden Videre i sin hele Bredde, da Baaden jo omtrent er 20 Gange saa smal. Man ruller derfor Stenene og Flaaen ind i Noten, saaledes at denne bliver omtrent 1 Favn bred og ser ud som 2 tykke Pølser. Dette sees af denne Tegning, hvor netop den sidste Baad i Laget indtager sin
