Side:Folkevennen 1863.djvu/181

177

gynder han at „kaste. Hvis han har Baad med flad Agterende, løber Noten ud af sig selv; hvis ikke, sætter man som ved Garn. Naar den nu er kommet i Vandet, ruller de 2 Pølser sig op igjen, saa at Stenene synker tilbunds, medens Flaaen holder sig oppe i Vandet. Nu gjælder det at ro; thi som oftest er der Flere om det samme Kast, og saa maa man kappes om først at naa Land. Naar hele Noten er i Vandet, er det bare at ro lige tillands. Her begynder man strax med Spillet, som vi omtalte, at hale Noten mod Land; thi vi husker, at Basen først roede Touget ud, førend han begyndte at sætte Noten. Imidlertid har han sendt Folk ud med Sjimlerne Disse Folk lægge sig langs Touget og sender Sjimlerne ned med en Fart for at skræmme Silden fra at rende ud til Siderne. Sjimlerne skal forestille Sei, som jager efter Silden, hvorfor ogsaa Somme bruger Sjimler som en Sei af Form og Farve; men saadanne har jeg ikke seet. Nu arbeides der af alle Kræfter, da man naturligvis ei er sikker, førend begge Ørerne er i Land. Endelig er det opnaet. Nu har man en „Laas.“ Derpaa gjælder det at sikkre sig sin Fangsk. Paa de fleste Steder staa Sø og Strøm paa, og da er Noten udsat for Farer; thi naar Søen kommer i Bevægelse, kommer Notevæggen ligeledes i Bevægelse og da kan den endog kastes heelt paa Land. For at sikkre sig mod Saadant saa meget som muligt benytter man de saakaldte Plenter. Man sætter paa forskjellige Steder paa Noten fast Kagger, og fra disse sættes nu Drægger, saa at Notevæggen er fortøiet, ligesom et Fartøi. Dette sees paa Fig. 14. Imidlertid kan Trykket og Bevægelsen blive saa stærk, at selve Sildemasserne kan sprænge Notevæggen. Da gjælder det at arbeide. Da maa man, jo værre Veiret er, desto nødvendigere sætte nok en Not udenfor den tidligere udsatte for at de i Forening kunne udholde Trykket. Saadant Arbeide er forfærdeligt,