Side:Folkevennen 1863.djvu/183

179

Hvad er herved at gjøre? Jo, Noten maa over. Nu maa Basen ud i en Baad og løfte Noten over Stenen, og løfter saa Basen for høit, medens Silden netop er paa den Kant, saa farer den ud; thi naar en eneste Sild har fundet Udvei, følger de Andre efter som en Straale og saa kan alt Arbeide være forgjæves. Eller naar Silden er, som det heder, „notavar,“ det vil sige, ræd Noten, saa render den afgaarde, førend Ørerne ere tillands; thi er den først skræmt, saa kan ingen Sjimler standse den. Ofte kan Basen baade med Lod og Kikkert fornemme store Masser af Sild lige inde paa et deiligt Kast, – men Søen er fuld af udsatte Garn. Nu gjælder det: tør du vove et Kast og saa resikere at maatte betale disse Garnfiskere Godtgjørelse. Men gjør Basen saa et godt Kast, da er det Afdrag, han maa yde, forholdsviis Intet. Men gaar det galt, ja, sa er han ilde ude; saa skjænder Eieren af Noten, fordi han er saa uforsigtig uden tage i Betænkning den store Sandsynlighed for et heldigt Udfald, som kunde været tilstede. Det er saa men ikke greit at være Bas. Lad os saa have Noten tom, saa skal den store Not op af Vandet igjen. Dette er et rædsomt Arbeide. Det kan ikke nytte at hale den tillands; thi dertil er den altfor svær. Den maa op samme Vei, som den gik ned. Saa slider og slæber de arme Folk saa umaadelig for at faa den op i Baaden, og saa maa den paa Land for at tørres; thi lagde de den vaad ned i Baaden, saa raadnede den snart. Hertil kommer, at naar der har staaet Sild længe i den, er den aldeles bedækket med Rogn, som Silden har gydt inde i den. Det gjør den tung og stiv. Naar den nu er kommen tillands, maa den bæres op paa et Fjeld, og dette er det tungeste af alt Arbeide paa Fisket. Dersom man nu bare har faaet en „Vaslaas,“ det vil sige, en Laas, hvori blot er Vand og ikke Sild, saa er det ei underligt, om Folkene blive modløse. Kastet Fig 14 var aldeles ligetil.