mærker Sild ved b. Stax giver han Ordre til at stænge ude ved a–a. I det samme kommer et andet Lag roende og spørger skal vi have Lag? Nei, siger den Førstankomne. Jo, tænker den Anden, vi skal tvinge ham, og ror saa hen og stænger de to andre Udløb e–e og f–f for senere at have Adkomst til at fiske med, fordi han tror, at Silden er inde i Bunden af Fjordene. Det smale Sund g er saa grundt og fyldt med Tang, at Silden ei kan gaa der. Hvad gjør nu den Førstankomne? jo, han ror ind og sætter ved c ogsaa. Nu er Sundet stængt ved a–a og c–o. Men det Stængsel har han ei Lov til at lade staa længere end i 24 Timer. Han haler derpaa Noten ved a ind til d–d, langs begge Strandbredder; men fremdeles er det Sundstængsel. Nu kaster han med en 3die Not inde i denne Laas og sætter begge Ørerne fast paa samme Side af Sundet og det er ikke mere Sundstængsel. Derpaa tager han de to andre Nøter op. Imidlertid har den anden til ingen Nytte staaet derude og seet paa at hans Rival har taget al Silden. Dette er gjort to Aar itræk paa samme Sted.
Vi sagde, at man altid maatte have landfast Punkt at gaa ud fra. Men en vakker Dag med deiligt Veir ser en rask Fisker en Sildestim paa temmelig grundt Vand midt paa Fjorden. Der er hverken Strøm eller Sø.
Han tager en Baad og lader den ligge med Aarene ude og lader en anden Baad sætte sin Not fast i denne. Derpaa ror den, som har Noten ombord og kaster i en Cirkel, saa at de atter mødes. Derpaa ror de forbi hverandre og presser Silden sammen Alt, hvad de orker. Derefter surre de begge Ørerne fast til Notevæggen. Nu ligger Stenen naturligvis paa Bunden og Flaaen flyder, altsaa er dette en Laas. Men hvorledes skal man faa Silden op af denne Kasse. Jo, han ankrer en Baad midt i Cirkelen ved Hjælp af flere Drægger, og saa gjør han
