hører hjemme i Elv eller Indsø (Vatn) og kun undtagelsesvis kommer ud paa Fjorden.
Med denne Klasse-Inddeling ville de af Beretningernes Forfattere ikke altid nøiagtig betegnede Baade dog for det Meste nogenlunde kunne henføres hver til sin Plads.
De forliste Baade, som den sidste Tabel i Kap. 3 gav Tallet paa, vare følgende:
| Storbaad | 1 | Sexrig | 18 |
| Fembøring | 10 | 6-aaret Baad | 3 |
| Ottring | 4 | Halvtredierumsbaad | 2 |
| mindre Baad | 11 | Færing | 3 |
| Kobberumsbaad | 1 | Kjæks | 5 |
| Firrømming | 1 | 4-aaret Baad | 3 |
| 8-aaret Baad | 2 ikke nærmere angivet | 17 | |
| 4-Mands Baad | 1 Jolle | 1 | |
| Halvfjerderømming | 1 | Vatsbaad | 1 |
| Trerømming | 10 | tilsammen | 95 |
I Vefsen og Ranen, de Fjord-Distrikter i Nordlandene, hvor hine Baadebyggerier især florere, sees det af Beretningerne, at Bønderne sædvanlig have gode, stærke Baade. Naar de have slidt ud deres bedste Styrke, en 5 Aars Tid, sælge de dem til Fiskere ude paa Øerne eller længere nord. Jeg behøver da ikke at gaa længer end til Rødø for at høre den Bemærkning, at Folk her ofte maa fare i daarlige Baade.
Paa mange Steder i Finmarken maa Folk have smaa Baade allerede af den Grund, at der mangler Folkemagt til at bemande de større. Om Baad-Stellet her i det yderste Norden hidsættes nogle Linier af Beretningen fra Sognepræst Leganger i Hammmerfest.
Naar jeg her skal ytre min Menings om Aarsagerne til de hyppige Ulykkestilfælde paa Søen, da tror jeg disse ikke ligge i manglende Sømandsdygtighed hos Befolkningen. At ikke end flere Ulykker sker med de oftest smaa og meget ofte tillige mindre
