Side:Folkevennen 1863.djvu/217

Denne siden er ikke korrekturlest
213

mand paa en Baad. Her kræves Selvbeherskelse og Besindighed.

Jeg maa ikke længer tilbageholde denne tredie Bemærkning, at man vilde tage meget feil, om man sluttede saa, at der maa være megen Letsindighed og anden Skrøbelighed ved Folket der nord, siden der indtræffer saa mange tilregnelige Ulykkes-Tilfælde. Tingen er naturligvis at paa de Veie, som Folket der idelig har at befare, er selv det allermindste Feiltrin farligt. Gribende Exempler derpaa ere de to Beretninger, som indeholdes i Indlednings-Kapitlet til nærværende Fremstilling.

Jeg kalder det udmærket, at af de 74 Baadforlis, som dette Kapittel omhandler, er der ikke mere end 5, ved hvilke det vides (4 Tilfælde) eller antages (1 Tilfælde), at der var berusede Folk paa Baadene, og hvor Ulykken erklæredes eller formodedes at være bleven bevirket desformedelst; Antallet af Mennesker, som omkom ved de 5 Forlis, var 10. I min forrige Beretning yttrede jeg den glade Formodning, baade at der i de sidste Aar havde viist sig en bestemt og stadig Formindskelse i Antallet af Ulykkes-Tilfælde (i Forhold til Befolkningens Størrelse), og at denne Forbedring væsentlig monne være bevirket ved en samtidig lykkelig Vending i Befolkningens Aandsliv og Sæder navnlig med Hensyn til Misbrug af stærke Drikke. Kun tre af Præsterne yttre sig om dette, men alle sige de, at Erfaringerne fra deres Præstegjelde gaa i samme Retning.[1]

I et Par allerede før berørte Tilfælde, som jeg har tællet med iblandt de tilregnelige var Skylden nærmest den, at Baaden undtagelsesvis allerede fra Bygmesterens Haand

  1. Naar jeg tager de Ulykkes-Tilfælde med, som foregik paa andre Maader end med Baad-Forlis (Kap. 2, § 3 og 4), saa maa jeg for Beruselse tilføie 2 Tilfælde med 2 Omkomne.