Side:Folkevennen 1863.djvu/222

Denne siden er ikke korrekturlest
218


Fra Folden berettes Følgende:

„I November Maaned (Datoen vides ei) roede 2 Mand i en Baad temmelig svært ladet med Sild hen til et Fartøi. Det blæste den Dag en Storm med svær Søgang. Da de kom i Nærheden af Fartøiet, fyldtes Baaden af Sø og sank. Den ene Mand fik fat i et Toug, som hang ned fra Fartøiet, og reddedes derved; den anden reddedes af Fartøi-Skipperen, som kastede sig i Søen, greb ham og svømmede hen til Fartøiet med ham.“

Jeg skulde ønske, jeg kunde have viist den brave Mand min Erkjendtlighed ved at nævne hans Navn i denne Aarsberetning.

Derimod kan jeg nævne med Berømmelse en ung Kvinde fra Ørjen, i Thorskens Sogn, Bergs Præstegjeld, Senjen. En Fembøringsbaad fra samme Sogn (Beretningen er skreven af en af Baadens eget Mandskab) kom i November Maaned sidste Aar fra Tromsø med Varer og kuldseilede ikke langt fra Hjemmet; den drev nær forbi et Skjær, hvor 2 af de 3 Mænd kom sig iland, men fortsatte saa Driften med den 3die Mand.

„Men nu blev Folkene i Ørjen opmærksom paa Hændelsen. Endskjønt Mændene vare borte, vovede dog Konen Gjertrud Jakobsdatter, 25 Aar, med tvende Gutter, 13 og 15 Aar gamle, et Forsøg, der Gudskelov fik det bedste Resultat, omendskjønt, da hun lagde fra Land, hun ingen Udsigt havde at komme tilbage. Men da Vraget var drevet saa langt Nord, fik hun Vinden over paa Siden, og med stor Anstrængelse naaede hun frem til Hvælvet og fik Martinus bjerget, og ved hans Hjælp blev hun sat istand til under en svær Kamp med Storm og Søgang at naa

    Baad og kuldseilede, men fik Baaden paa ret Kjøl igjen og blev reddet uden Andres Hjælp. Og fra Ofoten berettes om en af de i sidste Aar kuldseilede Baade, at Folkene, 4 Mand, ved at skjære Vanterne af og saaledes skille sig ved Seilet, fik Baaden paa ret Kjøl og allerede begyndte paa at øse den lens, da Baaden fyldtes paa ny og hvælvedes atter, og kun 1 af de 4 Mand blev tilsidst reddet af en Baad.