fremdeles, eller med andre Ord: hvorvidt de anførte Grunde ere berettigede eller ei.
Nogle finde Udsigterne for Sagen kun ringe, og disse er det, som mest have fremhævet de hinderlige ydre Omstændigheder. Andre have bedre Haab, og disse er det for det meste, som have fremhævet de ensidige eller vrange Folkemeninger. Nogle af dem, som stærkest fremhæve Vandets Kulde, afvise temmelig bestemt enhver Tale om Ulærvillighed og Ensidighed og Fordom hos Folket; men nogle af dem, som have mere Øie for denne Side af Sagen og beklage den Indskrænkethed i Tænkemaaden, som har været hinderlig for Øvelse af Svømning som Redningsmiddel, gaa i den modsatte Retning saa vidt, at de bestemt modsige Paastanden om, at Vandet er for koldt.
En Prøve paa en vis Middelvei i Bedømmelsen vil man finde i følgende Stykke af den udførlige og lærerige Fremstilling af Emnet, som af Præsten Dometius til Nesne har givet:
„Jeg vil nu forsøge at forklare, hvorledes Sagen stiller sig for mig. – Først maa jeg forudskikke den Bemærkning at jeg sætter Søbad og Svømning i den nøieste Forbindelse med hverandre. Flittig Badning i Søen fra de tidligere Aar er en Betingelse for at Svømningen skal komme af sig selv. Saalænge Almuen enten ikke kan, eller ikke vil bruge Søbad saaledes, at Legemet bliver i stadig Vane dermed i alle Aldere og hærdes mod forskjelligt Veirlig, vil Svømning neppe blive nogen yndet eller almindelig Færdighed. Hvor Søbad derimod ere almindelige, lede de til Svømning,
Men Klimatet indbyder ikke dertil. Af stille, varme Solskinsdage gives her kun faa. De ere hyppigst om Forsommeren, medens Søen endnu er fuld af Sneevand. Naar Søen faaer en høiere Temperatur, kommer gjerne Havgulen eller Mørkbakkevind med Taage, afkjøler Luften og sætter Vandet i en for Badning og Svømning for stærk Bevægelse. En luun Bugt er ikke saa let at finde, og det gunstige Øieblik kan ofte falde midt i Folkets travleste Arbeidstid. Den sidste Omstændighed er vel ogsaa for en Deel Grunden til at Ungdommen ophører med
