at Tingen vil gaa. Den yngre Slægt, som meget godt forstaar at tilegne sig det Gode af, hvad den ældre Slægt har erfaret, uden just slavisk at træde i dens Fodspor, søger paa mange Maader at værge sig mod Farerne paa Søen. Man skaffer sig større Baade, flier dem bedre, sparer ingen Bekostninger for at skaffe sig bedre formede Segl og forsvarligere Tougværk; man ser dem aflægge de tunge uformelige Søstøvler og ombytte disse med et lettere og bekvemmere Fodtøj; den tunge Hat med den lettere Sydvest; de mindre bekvemme Skindklæder med de lettere Olieklæder,[1] kort: de forlade de ældre Traditioner i mange Tilfælde og frigjøre sig for alt Besværende og fra hvad der kan hindre dem i deres Virksomhed. Og naar nu dette staar klart for dem, at saa maa det være, naar de skulle sættes istand til, under paakommende Ulykkestilfælde at redde Liv og Ejendom – og de derfor erkjende Nytten af Svømmekunsten, skulde de da ikke ogsaa ville med Glæde gribe Anledningen og Lejligheden til at tilegne sig en Færdighed, uden hvilken alle deres Bestræbelser for at frelse sig i Forlis og Havsnød ville være forgjæves. Jeg mener Jo.
Det er en forhastet, overilet og ubegrundet Dom, naar man beskylder Nordlændingen for Træghed og Dorskhed, og at deri skulde ligge Grunden til at Svømmekunsten ikke har faaet Indgang hos ham. Jeg er meget bange for, at man her giver den Alvor og Betænksomhed, som hans Levesæt og Færden paa Søen, der oftere stiller ham Døden for Øje, og som rigtignok hos den Ældre fremtræder oftere i hans Færd og Tale, Navn af Træghed og Dorskhed; men hvorom Alt er, den yngre Slægt fortjener ikke dette Prædikat. Det vilde være en ligesaa uretfærdig Dom, om man vilde kalde den hertil indflyttede Sørlænding en Klods og et ubrugeligt Menneske, naar man ser dennes kluntede Færd i en Baad, hvor han stikker Aaren saa dybt i Vandet, som han vilde maale Dybden, og Aaren, som han derfor ikke raskt nok kan faa op af Vandet, farer ham mod Brystet og kaster ham baglænds ned af Toften til stor Moro for Andre. Det vilde jo være ligesaa underligt at bebreide Nordlændingen for, at han ikke er Stenbryder, Kværnhugger, Grøftegraver o. s. v. som at lægge en Mand fra Fjeldbygden til Last, at han ikke er Fisker
- ↑ En anden Præst taler ogsaa paa samme Maade om Olieklæder, og mener derhos, at det kanske kunde gaa an at have Kork indsyet i dem, for at gjøre dem lette i Vandet.
