og Sømand. Det er en viis Ordning af Gud, at han har nedlagt hos Nordlændingen en saa ubetvingelig Lyst til at færdes paa Søen; han er sørgmodig, ja endog syg, naar Omstændighederne nøde ham til at blive borte fra Fiskerierne, der dog medføre saa store Anstrængeler, Savn og Farer. Hvorledes skulde ellers Folket her kunne friste Livet i disse kolde, golde og ugjæstmilde Egne? Og mon det ikke bidrager ikke saa ubetydeligt til at bestride Omkostningerne ved Statshushboldningen?
Nei – Nordlændingen er ikke træg og dorsk! se ham i Baaden og paa Havet! Det er Liv og Kvikhed Se ham i Fiskeværene, og hvor han der Nat og Dag i Storm og Slud ideligen er paafærde! Han er heller ikke træg og dorsk paa Landjorden; i Uføre og i dyb Sne vandrer han flittigen kvikt og raskt til Kirken. Udenfor sin Dont paa Søen fremtræder han stateligt, net og pent antrukken, naar han kommer til Kirke eller indfinder sig til Thinge. Søen er det Felt, hvor han bevæger sig med størst Lethed; Mark, Skog og Fjeld Sørlændingens.
For at komme tilbage til Spørgsmaalet: det vil og skal lykkes at bibringe Nordlændingen Lyst til at lære at svømme. Han er ikke dorsk og træg, om det end saa synes for dem, der ikke have levet sig ind i Forholdene her. Han har en stor Efterlignelseslyst; han er i Regelen, hvad man kalder nævenyttig, forstaar sig gjerne paa noget af Hvert, er Skomager, Skrædder, Snedker o. s. v. til Husbehov, og aflurer den oplærte Haandværker mangt et Greb. Giv ham kun Anledning og Leilighed til at lære Noget, som han finder tjenligt for sig, han griber det med Begjærlighed og Lyst og Lethed; han er „glyg“ til at tage efter. Men hvorledes skulde han lære at svømme, naar han ikke har seet Nogen svømme, der Ingen er, som opmuntrer ham dertil ved sit Exempel, og Ingen, som kan lære ham?“
Hr. Müller anfører en opmuntrende Bemærkning af en yngre og vel oplyst Mand med Hensyn til de tunge Søklæder, nemlig at naar man først var saa heldig ved Svømning at komme op paa Hvælvet, vilde man uden synderlig Anstrængelse og Besvær kunne „stryge“ Støvlerne af sig (hvilket endogsaa kunde foregaa under selve Svømningen) og saaledes blive mere „ledig“ og skikket til at berge sig.
