Anledning til at udtale og senere har hørt delt af mange Kyndige, at den letteste snareste og sikkreste Vei til at udbrede Svømmekunsten blandt vor Almue er at gjøre Svømning saa at sige til et Skolefag eller til Gjenstand for Undervisning af Skolelærerne paa de forskjellige Steder, og til denne Ende først og fremst at træffe Foranstaltning til at Alumnerne ved Seminariet oplæres i at svømme og i at meddele Andre Undervisning deri Skulde en Svømmelærer til et Forsøg blive udsendt, holder jeg mig af samme Grund forvisset om, at han vilde virke mest til Nytte for Sagen, dersom det blev ham paalagt, fornemmelig at søge Skolelærerne i de Præstegjelde han besøger, oplærte i Svømning.“
Hver enkelt af Præsternes Besvarelser synes at kunne henføres til en af følgende tre Klasser:
1, Nogle finde, at der er Udsigt for Sagen, menende, at Svømmeøvelse baade kan og bør komme igang.
2, Andre undlade at yttre en bestemt Mening eller yttre sig tvivlende.
3, Atter Andre have ikke noget tilovers for, at der forsøges eller foretages noget videre i denne Retning, naturligvis hovedsagelig fordi de finde de ydre Hindringer for store.[1]
Stundom er det naturligvis noget usikkert til hvad Klasse en enkelt Besvarelse skal henføres; men efter mit bedste Skjøn bliver Fordelingen saadan:
| I. | II. | III. | |
| Helgeland og Salten | 17 | „ | 3 |
| Lofoten og Vesteraalen, samt | 10 | 6 | 5 |
| Senjen og Tromsø | |||
| Finmarken | 4 | 1 | 3. |
- ↑ Den personlige Mening hos Besvarelsernes Forfattere gjør sig naturligvis ogsaa gjældende. Saaledes er der En, som nok indrømmer, at Svømmefærdighed kunde komme til Nytte i Livsfare; men han finder det trist, at Folk af den Grund, for den idelige Fares Skyld, skulde øve sig i denne Idræt.
