Side:Folkevennen 1863.djvu/248

Denne siden er ikke korrekturlest
244

villige til at handle yderligere om disse Ting, for dette Aar give Bidrag til Oversigt over Baadstellet i Tromsø-Stift.[1]

Det er nok ikke saa særdeles ofte, at et enkelt Folkelivs-Anliggende er bleven Gjenstand for en saa deltagende og omsorgsfuld Behandling som i disse Meddelelser fra Tromsø Stifts Præsteskab. Allerede som Exempel paa en saadan Deltagelse mener jeg, at disse Aarsberetninger skulle have stort Værd. Og kan Undersøgelses- Arbeidet efter – lad mig sige – 5 Aars Tid betragtes som afsluttet, saa tør det være, at det vil have været Begyndelsen eller Indledningen til en eller anden fast ordnet Virksomhed, som kan afløse Præsternes forsøgsvis ydede Tjeneste i denne Sag. Denne Tjeneste kan jeg saaledes tænke mig som heldbringende i flere Retninger.

Sluttelig tillader jeg mig at yttre det mere personlige Ønske, at man ved Leilighed vil hjælpe mig til at berigtige, hvad jeg i nærværende Fremstilling monne have opfattet eller gjengivet urigtigt.

  1. Hvad Værdi er vel gaaet tabt ved de omtrent 100 Baade, som forliste i 1862? Hvad koster en ny Baad (Skrog og Seilværk), og hvor længe kan den vare? Har der nogetsteds været forsøgt med Assurance-Foreninger for Baade? Skulde det lade sig gjøre for en og anden Bygd at faa Tal paa Baadene, store og smaa – samt Tal paa Familierne i samme Bygd? Hvordan har det sig med Baadbygning og Baadhandel? Er der i nogen Retning Mangler, som kunne afhjælpes, Forbedringer, som bør efterstræbes? Hvordan er Regelen med Ballast og Seilføring? Er der flere Exempler som det Side 216 omtalte, med Hul boret i Kjølen for at kunne holde sig paa Hvælvet? I næste Hefte skal Folkevennen forhaabentlig indeholde baade Tegninger og Beskrivelser af samtlige norske Baadformer, men dermed ville ikke yderligere Oplysninger være overflødige. Her tænker jeg baade paa Baadformen som et Slags Kunstværk, og paa Baadforsyningen som en væsentlig