I forrige Hefte tillod jeg mig med nogle Linier at udbede mig velvillig Opmærksomhed for et yderligere Studium af denne Sag. Der er saa Mange, som kunne yde Bistand. Dette skal jeg her anføre et Exempel paa, ved at meddele, hvad jeg for et Par Uger siden hørte af en Bondemand.
I Saga-Tiden boede jo alt Folket i Røgstuer, og her paa Østlandet ialfald var Røgstuens Ildsted en Are eller Aare midt paa Gulvet. Hvor langt ned i Tiden varede denne Oldtidens Skik? Da jeg skrev de første Kapitler om Bygnings-Skikken (i Folkevennen 1861), tænkte jeg mig Afstanden fra Nutiden meget stor. Jeg mente, at Forandringen maatte være skeet for umindelige Tider siden. Men senere fandt jeg flere og flere Mærker paa, at Oldtiden nok har ligget os nærmere i dette Stykke, og tilsidst[1] kunde jeg endog til min store Forundring omtale en rigtignok uklar Beretning i en fransk Reisebeskrivelse om Røgstuer i Aaret 1653 og det ikke mere end en tre Miles Vei fra Christiania.
Nu har Gaardbruger Tollev Mustad i Vardal fortalt mig, at han selv har hørt sin nu afdøde Bedstefader fortælle, at i hans Ungdom var der endnu enkelte af den gamle Tids „Ljørestuer“ tilbage i Vardal. Tollev nævnte mig Navnene paa nogle af de Gaarde, hvor Bedstefaderen
- ↑ I en Anm. til § 43.
Sag for Landets Beboelse. I første Retning kunde man ønske at høre allehaande historiske Oplysninger Almuens egne Betragtninger om Nordlands-Baadens Egenskaber o. s. v. I den anden Retning gjælder hin Række af exempelvis opsatte Spørgsmaal om praktiske Anliggender.
