I § 33 af hin Afhandling om Bygnings-Skikken undrede jeg mig over, hvad jeg havde hørt en gammel Mand paa Christianssunds-Kanten fortælle, at i hans Ungdom pleiede en Glasmester der fra Egnen reise til Bergens Stift for at sætte ind Vindues-Ruder for Folk, som hidtil i sine Røgstuer havde hjulpet sig med Ljore-Lyset alene. Nu iaar har forhenværende Lensmand Poulson i Jølster i nordre Bergenhus Amt havt den Godhed at sende mig en Del Meddelelser om denne afsidesliggende mellem Fjeldene indelukkede Bygd, og deraf ser jeg, at det er ikke mere end 20 til 30 Aar siden, at Vinduer begyndte at komme i Mode her. Og endnu er der i Præstegjeldet en, men kun en, Stue uden Vindu.
Røgstuer (af det Slags med Røgovn) sees endnu at være herskende Skik her i Jølster. Men en Røgstue uden Vinduer er i denne Kreds en Efternøler nu, paa samme Maade som for 100 Aar siden de faa gammeldags Stuer uden Skorstenspibe hist i Vardal.
En tydsk Bog om Fanterne. For at forstaa det norske Fantevæsens Oprindelse – og det kan igjen tjene som Exempel paa, hvordan det har sig med den Ting i andre Lande – maa man kjende til dets to grundforskjellige Bestanddele nemlig „Taterne“ og „Skøierne.“ I Jylland kan der paa samme Maade skjelnes mellem „Tatere“ og „Natmænd,“ og i Tydskland er der allerede en hel Mængde Skrifter, som handle særskilt om hver af disse to Klasser, hvis Navne der ere „Zigeuner“ og „Gauner.“ Hine ere
