Side:Folkevennen 1863.djvu/265

Denne siden er ikke korrekturlest
261


Jeg har en Bi-Tanke med dette at overtale netop Almuebibliothekernes Bestyrere til at samle Bidrag. Ikke alene at de saa nemt kunne bringe Sagen paa Bane iblandt selve den virkelige Almue – men det vilde være en smuk Maade at bringe Almue-Bibliothekerne i Erindring, og disse Bibliotheker afhænge jo for en stor Del af den offentlige Mening om dem. Skal Staten eller Private have Lyst til at understøtte dem med Gaver af Penge eller Bøger? Skulle Videnskabsmænd og Digtere og andre Forfattere føle sig tilbøielige til at skrive med særligt Hensyn til Almuesmandens Underholdning og Oplysning? Det kommer an paa, hvad gunstig Mening man kan have om Almuens virkelige Interesse for disse Ting, om Almuens personlige Deltagelse i et saadant fælles Folke-Anliggende som det, Indbydelsen handler om.

Just fordi jeg ønsker Almuebibliothekernes Trivsel, derfor vil jeg gjerne, at der skal kunne sees et Tegn her fra de Kredse, hvis Midtpunkter de ere. Bidrag fra Almuebibliothekernes Bestyrelser vilde jeg betragte som Tegn fra Hytter og Huse, hvor kanske Vinterkvellens Tranlampe eller Tyristikke lyser over Saga-Skriften.

Eilert Sundt.




En Anmærkning til Stykket:
Om nogle aandelige Omgangssygdomme
i Folkevennes 11te Aargang.
(Af L. Dahl.)

Ved at omtale endel Yttringer af religiøst Sværmeri i Finmarken og Senjen i de senere Aar, har jeg fortalt, at den halv krampagtige, halv vilkaarlige Hoppen og Skrigen, som undertiden har fundet Sted under Kvænernes religiøse „Opbyggelsesmøder,“ og som paa den Tid (1861) antoges ganske at være ophørt i Alten, fremdeles vedblev paa Hammerfest Vadsø og flere andre Steder i Finmarken, især om Vinteren i den mørke Tid. Nu have atten navngivne Mænd fra Vadsø til Folkevennens Redaktion indsendt en Erklæring hvori bl. a. denne Beretning for Vadsø By og Prestegjelds Vedkommende siges at være „fuldkommen Usandhed, idet Opbyggelser af det anførte Slags her ikke have været holdte.“