Side:Folkevennen 1863.djvu/300

296

ere store Kunststykker udi Architecture, Skilderier, Musique, Poesie, etc. som kand være et Land til Zirath og Ære. Jeg befatter og herunder lystige og sindrige Skrifter, hvorved et Menneskes Geist opmuntres, og udi hvis Læsning jeg ofte haver fundet meere Lægedom, end udi virkelig Apotheker-Medicine.“ Men hvad hans personlige Smag angaar, turde den sidste Ytring fornemmelig fortjene at lægges Vægt paa, og naar han i sine yngre Aar „ikke engang kunde finde ringeste Fornøyelse i at høre det allerziirligste Vers,“ „og læste latinske Vers alene for Sprogets Skyld, ligesom man drikker beeske Sager fordi Doctoren siger det er sundt“ – saa er det ikke rimeligt at han senere har faaet mere Smag for saadan Læsning, thi den Slags poetiske Sans plejer ikke at komme med Aarene. – Tingen er, at Holberg maaske mere udelukkende end nogen anden Digter har været henvist til den komiske Livsbetragtning. Og Sjelen i hans komiske Styrke – vidt forskjellig fra den gjængse Vittighed hvis Væsen er at være en ørkesløs Leg med Tanker – er netop det skarpe Blik for Tingenes Realitet, det geniale Syn for hvad der er Skin og hvad der er Sandhed, en Ejendommelighed, som maaske viser sig mest iøjnefaldende i hans strengt moraliserende Skrifter, hvor det Latterlige under en tør Betragtning pludselig ligesom uforvarende slaar ud – uventet og dog ikke søgt – ikke af Betragterens Stemning, men af selve Stoffet, idet Selvmodsigelsen ifølge sin egen Natur aabenbarer sig som komisk. Grundtanken i hans hele Virksomhed var, i et og alt at betragte det virkelige Liv i sin reelle, al Illusion afklædte Nøgenhed, efter Stoffets Medfør som Moralist eller Satyricus; men en saadan Natur er fra første Færd af udelukket fra den Fantasiens Billedverden, som man efter vor Tids æsthetiske Betragtning er tilbøjelig til fortrinsvis at kalde den poetiske.
Architecture, Bygningskunst.