Talent, som ikke findes udi de allerstærkest udarbeydede og konstigste Stykker. Om een af de Gamle stod op igjen, og anhørte een af de nu brugelige anseeligste Conserter, vilde han bilde sig ind, at Instrumenterne accorderede ikke med hinanden, eller at Strengene paa hvert Instrument ikke vare stemmede. Den gamle Music var simpel, men derhos naturlig, behagelig og harmonieuse: Den nye derimod er konstig, men tilligemed unaturlig og skurrende.“
Den gjennemgribende Grundtanke i Holbergs Forfatterliv
var, at opdrage og optugte til Sandhed, at indøve
Menneskene i Selvbetragtning og aabne deres Blik for
Livet i dets reelle, faktiske Virkelighed. Omtrent saadan
kan man vel omskrive hans eget Udtryk, naar han jevnlig
taler om det „moralske“ Øjemed med sine Skrifter. „Alle
mine Materier, enten de udføres i ærbar Stiil eller udi
Skiemt og Ironier, enten udi Adagio eller Presto, udi
Simpel- eller Tripel-Tact, saa have de dog eet og det
samme Sigte, nemlig at opmuntre til Dyd og Duelighed,
og at bestride saavel Vantroe som Overtroe.“ Ved Siden
heraf havde han tillige den patriotiske Hensigt „at give
Specimina udi visse ziirlige Videnskaber, hvorpaa vi tilforn
have havt Mangel,“ og roser sig i Fortalen til et af
sine sidste Skrifter (Moralske Fabler) af at han nu har
efterkommet hvad han engang nogenledes haver forbundet sig
til, nemlig at moralisere paa alle brugelige Maader. „Os
fattedes her i Landet adskillige Skrifter saavel udi Historier,
Morale og Ouvrages d’Esprit Folk, som have fundet
mig at inclinere til saadant Arbeide, og at have noget
Talent til at skrive Bøger i de Materier, have formaaet
mig til saadant. Efter Materierne haver jeg skaaret min
Pen. Naar Prøve skulde giøres paa en Satire, eller et
Accordere, stemme. Specimen, Prøve. Ouvrage d’Esprit kunstmæssigt Skrift.
