Talent, som ikke findes udi de allerstærkest udarbeydede og konstigste Stykker. Om een af de Gamle stod op igjen, og anhørte een af de nu brugelige anseeligste Conserter, vilde han bilde sig ind, at Instrumenterne accorderede ikke med hinanden, eller at Strengene paa hvert Instrument ikke vare stemmede. Den gamle Music var simpel, men derhos naturlig, behagelig og harmonieuse: Den nye derimod er konstig, men tilligemed unaturlig og skurrende.“
Den gjennemgribende Grundtanke i Holbergs Forfatterliv var, at opdrage og optugte til Sandhed, at indøve Menneskene i Selvbetragtning og aabne deres Blik for Livet i dets reelle, faktiske Virkelighed. Omtrent saadan kan man vel omskrive hans eget Udtryk, naar han jevnlig taler om det „moralske“ Øjemed med sine Skrifter. „Alle mine Materier, enten de udføres i ærbar Stiil eller udi Skiemt og Ironier, enten udi Adagio eller Presto, udi Simpel- eller Tripel-Tact, saa have de dog eet og det samme Sigte, nemlig at opmuntre til Dyd og Duelighed, og at bestride saavel Vantroe som Overtroe.“ Ved Siden heraf havde han tillige den patriotiske Hensigt „at give Specimina udi visse ziirlige Videnskaber, hvorpaa vi tilforn have havt Mangel,“ og roser sig i Fortalen til et af sine sidste Skrifter (Moralske Fabler) af at han nu har efterkommet hvad han engang nogenledes haver forbundet sig til, nemlig at moralisere paa alle brugelige Maader. „Os fattedes her i Landet adskillige Skrifter saavel udi Historier, Morale og Ouvrages d’Esprit Folk, som have fundet mig at inclinere til saadant Arbeide, og at have noget Talent til at skrive Bøger i de Materier, have formaaet mig til saadant. Efter Materierne haver jeg skaaret min Pen. Naar Prøve skulde giøres paa en Satire, eller et Accordere, stemme. Specimen, Prøve. Ouvrage d’Esprit kunstmæssigt Skrift.
