den i mange Henseender ganske hensigtsmæssig; den er billig i Pris, er let at reparere, og ved sit ringe Dybgaaende meget skikket til at benyttes ved langgrunde Strande eller i grundt Farvand.
I det øverste Bord af Agterenden er der almindeligvis en liden Nedhuling for at kunne „vrikke,“ det er at drive Baaden frem med kun een Aare agterud, virkende efter samme Princip, som Skruen paa et Dampskib. Til Roning er anbragt Tollepinder, to til hver Aare, og som ere nedsatte i Huller, der ere borede gjennem Æsingen (et 2 à 3ʺ bredt og tykt Stykke Træ langs Kanten af det øverste Bord efter Baadens hele Længde). Prammen egner sig ikke til Seilads, ihvorvel man stundom kan se den med et lidet Sprydseil, naar den gaar fordevind. Af og til vil den ogsaa findes med et andet Slags Seil, nemlig en Bjerkebusk i Forenden.
Prammen er det almindeligste Rofartøi langs den sydostlige Del af Landets Kyst, og ligeledes i vore Elve og Indsøer; men vestenfor Egersund sees den sjelden.
Prisen paa en almindelig Pram varierer, alt efter Størrelse og Soliditet, fra 4 til 10 Spd.
Sjægte (Snekke). Dette er en i sin Form vakrere og mere skibsmæssig Farkost end den foregaaende og kommer, hvad Bygning angaar, de nord-og vestlandske Baade nærmest.
Den har temmelig meget heldende Stevne, er skarp (spids) baade agter og forud, og har sin største Bredde omtrent paa af Baadens Længde forenfra. Efter Størrelsen har den flere eller færre Tværbaand (Spant) tilhuggede af krumvoxet Træ og tildannet efter den Facon Baaden
