skal have. Almindeligvis er der ved hvert Baand en Tofte, hvoraf 1 à 2 almindeligvis ere løse. Seiltoften, der benævnes saaledes fordi den har et Hul, hvori Masten sættes, er fæstet til det øverste Bord ved et Par Knæer (vinkelformige Træstykker) I Øsingen, der gaar fra Stevn til Stevn, og som er anbragt for at give Baaden Styrke ovenbords, er som paa Prammen boret Huller til Tollepindene. I For- og Agterenden er anbragt et Sæde, der benævnes „Pligten.“
Hovedsagelig er Sjægten at anse som et Rofartøi, men
den bruges dog ogsaa meget med Seil, enten alene et Sprydseil,
eller et saadant i Forening med Fok. Seiladsen udkræver Forsigtighed,
Fig. 3.
da disse
Baade let kantre.
Til at boute
eller krydse
egne de sig ikke,
men kun til
rum Seilads
(fordevind).
Sprydseilet,
kaldes saaledes,
Fig. 4.
fordi det spredes ud
ved et Spryd, en lang
Stage, hvis ene Ende
stikkes i en Løkke ved
Barmen (Hjørnet) af
det ydre staaende Lig og
Overliget, den anden i
en Tougstrop rundt
Masten og som kan skydes
op og ned paa
r denne.
Begge Ender af dette
