Spryd er noget tilspidset, for at ikke Løkken eller Tougstroppen skal kunne glide indover. For at Usagkyndige skulle kunne forstaa de forskjellige Benævnelser af de til Seil og Rig henhørende Dele, vil her blive givet en kort Forklaring over de tekniske Udtryk. Ethvert Seil saavel til Baade som til Skibe maa for at erholde den fornødne Styrke ikke alene „faldes“ – som Fruentimmerne kalde det – men kantes med Toug, og dette Toug benævnes „Lig.“ Til de større Skibsseil kan dette have en Tykkelse som en Mands Haandled. Et firkantet eller rectangulært Seil har altsaa fire Lig, og disse igjen forskjellige Benævnelser. De to opretstaaende kaldes „staaende Lig“ – det ved Masten almindeligvis „Masteliget“ –; det øverste horizontale „Overliget“ og det nederste „Underliget.“ Hjørnet af Masteliget og Overliget, nemlig hvor disse støde sammen, kaldes „Faldsbarmen“;[1] af Masteliget og Underliget „Halsbarmen“; af det ydre staaende Lig og Overliget „Sprydbarmen,“ og det 4de Hjørne „Skjødbarmen.“ Paa trekantede Seil saasom Fok og Klyver er der altsaa kun 3 Lig, et staaende, et Underlig og et Standerlig.
Det Toug, hvormed et Seil heises op, kaldes „Fald;“ det, der er befæstet til Skjødbarmen, „Skjøde,“ og det, der er fast i Halsbarmen, „Hals.“ „Vant“ kaldes de Touge, der støtte Masten for ikke at falde tilside, og „Stag“ det, der forhindrer den fra at falde bagover (agterover).
Masteliget forenes til Masten ved et tyndt Toug (Line), der vexelvis tages rundt Masten og igjennem Huller i Seilet, og som benævnes „Lidsetoug.“ Et saadant forener ligeledes Standerliget af Fokken til Staget.
Til Sjægten – hvortil vi nu kommer tilbage – bruges ikke Vant. Masten, der sættes ned igjennem Hullet i
- ↑ Her er kun Tale om Baadseil – paa Skibsseil ere tildels andre Benævnelser.
