Side:Folkevennen 1863.djvu/320

Denne siden er ikke korrekturlest
316

Seiltoften, hviler med sin Rodende i et Spor i Bunden af Baaden og har derved den fornødne Støtte. I Bunden af Sjægten – saavelsom i andre Baade – lægges Bundtillier, dels for at gjøre det lettere at bevæge sig i den, og dels for at man ikke skal træde i det Vand, der maatte findes i Bunden. I Forstevnen af Sjægten er almindeligvis anbragt en Ringebolt til Fanglinen, og paa Agterstevnen et Par Rorløkker, hvori Roret hugges (hægtes).

Af dette Slags Baade bygges en Mængde i Trakten om Arendal og Grimstad, og da man dersteds har Egeskove, forsyner man dem med Kjøl, Stevne og Æsing af Eg.

Størrelsen af Sjægten varierer fra 12 til 16 Fods Længde i Kjølen og Prisen fra 8 à 10 til 20 Spd.

Seilbaade. Af disse gives vistnok mange af noget forskjellig Bygning, og naturligvis af forskjellige Størrelser; men i Hovedsagen ere de ensartede og omtrentlig af samme Form og Bygning som Sjægten. Seilene ere ens paa alle, med Undtagelse af dem, der benyttes til Lodsbaadene (Skøiterne) ved Christianssand og Arendal, og bestaa i Storseil med Spryd, Fok og Klyver. Til den sidste bruges en Klyverbom, som fæstes ved en Jernbøile ved Forstevnen og med Rodenden mod Masten, og som med Lethed kan føres ud og ind. Selv paa de større Baade bruges i Regelen ikke Vant; Masten gives en saadan Førlighed at den, støttet i Seiltoften og med Rodenden i sit Spor, har Styrke nok til at taale endogsaa haard Seilads. Endel af disse Baade have „faste Spryd,“ saaledes at dette ikke med Seilet sættes op eller tages ned, men forbliver paa sin Plads. Dets Rodende hviler i Sprydstroppen om Masten, den øvre Ende holdes oppe ved et i samme fastgjort tyndt Toug, der vises igjennem en Blok paa Mastetoppen og ned. Naar Seilet skal tilsættes, sker saadant ved at hale i et Toug (Udhaler) der med sin ene Tamp (Ende) er fast i Sprydbarmen og