hvis anden Tamp gaar igjennem et Hul, Skivgat eller Blok paa Sprydets øverste Ende.
I Almindelighed ere de østlandske Seilbaade temmelig brede i Forhold til Længden. Herfra kan heller ikke undtages de bekjendte velseilende
Hvaløerbaade. Disse benyttes fornemmelig som Lodsbaade, og ere dels derved, dels ved deres fortrinlige Egenskaber blevne vide bekjendt. De ere skarpere end østlandske Baade i Almindelighed, have meget liggende Stevne hvilket med et Ord betegnes ved „Stevnskud“) og meget vakre Vandlinier, det vil sige, den Del, der er i Vandet, er vakker og let i Form. Forøvrigt adskille de sig fra andre østlandske Baade derved, at de ere forsynede med Dæk, hvilket gjør dem mere skikkede til at bjerge sig i Storm og Søgang. Det er omtrent 45 Aar siden, at man begyndte at lægge Dæk i disse Baade; tidligere gik Lodserne tilsøs i de almindelige aabne Seilbaade, men bleve ofte borte. Det hænder jo naturligvis fremdeles, at Lodse omkomme i sit Kald, men saadant er paa meget nær ikke saa hyppigt som tidligere.
Hvaløerbaaden har samme Slags Seil som de øvrige østlandske Seilbaade, nemlig Storseil med Spryd, Fok og Klyver. I det førstnævnte kan tages 4 à 5 Rev; i Fokken 2 à 3.
Storskjøde bestaar af en Tallie, hvis ene Blok, der er forsynet med en Jernhage, hugges i Skjødbarmen og hvis anden er fast i en Jernkrog, som kan skydes frem og tilbage paa en Løibom. Denne sidste er en rund Jernstang, hvis begge Ender ere nedadbøiede og fæstede i Baaden saaledes at den viser tvers over denne.
Dette er en ligesaa simpel som hensigtsmæssig Indretning; thi naar man bouter, behøver man aldeles ikke at bekymre sig om Seilskjødet (Storskjødet); dette skifter sig selv fra den ene Side til den anden.
Heller ikke disse Baade have Vant, men derimod et
