Side:Folkevennen 1863.djvu/333

Denne siden er ikke korrekturlest
329


Paa Femkeipingen, hvoraf de største laste indtil 20 Tdr. saltet Sild, bruges ikke mere end 4 Par Aarer. – Skroget er bygget af 5 Bord (Omfar) paa hver Side og det øverste af disse kaldes „Ripen,“ hvilket ligesom paa Nordfjordbaadene rager op over Æsingen eller Ribben.

Imellem Styrkeipen og Framkeipen anbringes almindeligvis „Løsriper.“[1]

De mindre Baade have kun 4 Omfar. Slagkeipingen har 4 Rum, Slagrum, Framrum, Midtrum eller Seilrum og Sryrerum; Sexringen har 3 Rum, nemlig Fram-, Midt- og Styrerum; Færingen 23 nemlig et omtrent 12 Tm. langt Rum mellem Fram- og Styrerum, hvilket kaldes „Kjipe,“ og hvori man bruger at lægge Fisk. Sexringen og Færingen bruges almindeligvis til daglig Fiske, og med disse gaar man ofte 4 à 5 Mile tilhavs.

Rig og Seil ere ens saavel paa Femkeipingen som paa de mindre Baade.

Masten, hvis Længde er lig Afstanden mellem Forstevnen og Midten af Styrerummet, støttes ved 1 eller 2 Spænd Vant efter Baadens Størrelse.

Seilet er, især ved Havkanten, sammensyet paa en ganske særegen Maade, nemlig med Dugen paa tværs (horizontal). Rakke, Dræg og Rakketrosse eller Nedhaler ere som paa de med Raaseil forsynede Hardangerbaade. Saavel ved Raaen som ved Underliget haves en Rad Rebbaand. At tage et Reb ind kaldes her baade at „afsøfte“ og at „rebe.“ Langs de staaende Lig ere forskjellige Løkker dels til Buglinen dels til Skjøderne. Omtrent midt paa Seilet er den saakaldte „Bougprier,“ et Stykke Toug, hvis ene Ende er fastgjort paa omtrent 1/4 af Seilets Bredde fra Liget, hvorefter den tages agtenom Masten, og gjennem en liden

  1. Bord, der sættes paa Kant openpaa Ripen, for at forebygge eller formindske Søens Indslaaen i Baaden.