som undertiden er saaledes indrettet, at den kan tages af og lægges paa efter Behag. Disse kaldes egentlig Tendringer eller smaa Jægte; men de, der have For- og Bag-Stavn ligesom andre Baade, det er, have Jægte-Seil, men ingen Væng, kaldes ikke ikkun Baade og henføres til Baadenes Classe. 2) Sambøringer ere store og ganske aabne Baade eller Lastdragere, drægtige 3 til 4 Læster eller derover, og indrettede til at modtage store Ladninger, saasom enten Creature eller Trælast og Fiske-Vare, hvilke sidste føres ofte paa disse Baade lige herfra til Bergen. 3) Ottringer ere Baade med 5 Par Aarer og de største hos os brugelige Fisker-Baade, som udkræver 8 Baadsmænd eller Rors-Karle, og bruges til Qveite- og Lange-Fiskeriet paa Stor-Eggen, 12 Mile ud i Havet. 4) Fjøringfar eller Fjæringfar, som af andre kaldes Fjærmandsfar, er et Navn, som uden Tvivl vil sige det samme som Firerøings-Far, efterdi det tillægges en Baad med 4 Par Aarer, som dog altid bemandes med 6 Karle og er det almindeligste Slags Havbaad, hvormed man i Vaar-Fiskeriets Tid reiser 2 til 4 Mile ud i Havet for at fange Torsk. 5) Sexring er ligeledes en Havbaad med 4 Par Aarer, som bruges til Torske-Fiskeri, men er dog noget mindre og føres derfor ikkun af 5 Mænd. 6) Kjæmpe-Færing er en Fiskerbaad med 3 Par Aarer, som føres af 3 eller 4 Mand. 7) Færing er en liden Baad med 2 Par Aarer og følgelig den mindste af alle hos os brugelige Baade. Den føres af 1 eller 2 Mænd efter Omstændighedrne, og bliver for sin Bekvemmeligheds Skyld idelig og daglig brugt. Hertil kan lægges 8) de saakaldte Firerøinger og 9) Trerøinger, af hvilke de første ere intet andet end store Kjæmpefæringer, og de sidste ikkun store Færinger, som begge for sin Størrelses Skyld forøges med et Par Aarer.“
Derefter giver Strøm en omstændelig Beskrivelse af den almindeligste af disse Baade, saaledes:
„En Fjøringfar er da en Baad med 4 Par Aarer, i
