2 Mænd, en paa hver Side af Masten, og hver med sin Aare. Det fjerde og sidste Rum er Bag-Rummet eller Hamlerummet, saa kaldet, fordi Styremanden sidder der med Ryggen vendt mod Bagstavnen og ror med den ene Haand saaledes, at han skyder Aaren fra sig hvilket her kaldes at hamle), men styrer Roret med den anden Haand. Disse Mellem-Rumme ere saavel fra hinanden som fra begge Skudterne adskilte ved 5 store Tværbaand, hvilke næsten se ud som halve Circler, idet de nedentil gaa krumbøiede op til begge Sider og rette sig efter Baadens Skabning men ere oventil sammenføiede med et lidet Tvær-Træ, hvorpaa Tofterne eller Ror-Bænkene hvile; og imellem Tværbaandene, eller i ethvert Rum, ligger paa Bunden af Baaden en saa kaldet Tillie, sammensat af smaa Brætter eller Fjæle, og tjenende som Gulv at træde paa. Foruden de 5 store Tværbaand og et Par smaa ved For- og Bag-Stavnen findes endnu to temmelig store og paa langs gaaende Baand, kaldte Hæsinger, et paa hver Side oven i Baaden, hvor de oftmeldte 5 Tvær-Baand støde til dem med begge Ender. Saavidt Mellem-Rummene strække sig, eller (som er det samme) imellem Frem- og Bag-Skudten er Baaden et Spand eller god Tværhaand dybt indskaaren paa begge Sider, til desto større Bekvemmelighed for dem, som skal ro; thi da Keiperne eller Ror-Pinderne, som bestaa af et helt Stykke Træ og ere forsynede med Hamlebaand eller sammenknyttede Vidie-Baand, staa her fæstede paa Langbaandene eller Hæsingerne, saa komme Aarene derved til at ligge i sin rette Høide, ligesom de og bestandig ligge i Hamle-Baandene, enten man ror eller seiler. Men da Baaden paa dette Sted er saa lav, at den i stærk Søgang let kunne fyldes med Vand, saa betjener man sig i dette Fald af tvende saakaldte Vaterbord, det er tynde Brædder, som nøie passe sig til de indskaarne Dele af Baaden og kan i en Hast sættes for paa begge Sider for at hindre Bølgernes Indbrud; og da
Side:Folkevennen 1863.djvu/339
Denne siden er ikke korrekturlest
335