Side:Folkevennen 1863.djvu/341

337

mere Bag- end For-Stevnen, og følgelig foraarsager at Masten aldrig kommer til at staa lige midt i Baaden, men altid noget nærmere hen til Bagstevnen. Desuden pleier man ved Mastens Stilling at iagttage 2 Regler, nemlig: 1) at man ei sætter den perpendiculair eller lige op i Veiret, men lader den hælde noget hen til Bagstevnen, og det uden Tvivl af den Aarsag at Masten saaledes, ved Hjælp af Seilet kan have des mere Magt til at opløfte Baaden over de imodstaaende Bølger; hvilket stemmer overens med det som i Mechaniken læres om Vægt-Stangen, nemlig at den ved at bringes fra sit Hvile-Punkt forøges i Hævekraft og blive des bedre i Stand til at opløfte Tyngden, som her er den forreste Del af Baaden. Dog kan Hensigten deraf maaske ogsaa være denne, at Masten desbedre skal kunne modstaa Vindens og Seilets Træk. 2) At man tillige lader Masten hælde noget hen til Høibord (hvilken Regel fornemmelig har Sted i skarp Seilads, naar det fulde Seil ikke kan føres), paa det at Seilet og Seil-Bugen, naar Baaden krænges over i Læbord, ei skal slæbes i Søen og fyldes med Vand. Derved erholdes og efter mine Tanker denne Fordel, at Vinden, uagtet Baaden krænges over, falder dog nogenledes retvinklet paa Seilet og giver det des større Kraft at trække Baaden frem. Dette samme iagttages ogsaa med Jægterne skjønt paa en anden Maade, idet man vel lader Masten staa lige, men giver dog Fartøiet en Overvægt af Ladning paa den Side, som man ved at ville blive Høibord Stat-Havet over, naar man reiser til eller fra Bergen. Iøvrigt bruges til hver Baad i Almindelighed kun en Mast, men paa Ottringer tre, af hvilke den største og mellemste, som egentlig hører dette Slags Baade til, staar paa sædvanligt Sted næsten midt i Baaden, den mindre ved Forstevnen, og den mindste ved Bag-Rummet. Begge de sidste tages af andre mindre Baade og anvendes til bemeldte store Fisker-Baade, som ellers ikke vel kunde komme fort paa sine lange Reiser.