Seilet, som her altid bestaar af Seildug, er kun et paa
hver Mast, dog temmelig svært, større eller mindre efter Baadens
og Mastens Størrelse. Alle Seil ere af en og samme
Skabning, ikke lige brede baade oven og neden til, som ellers
paa de fleste Nordenfjeldske Steder er brugeligt, men smale
oven til og brede for neden, dog saa at den Side eller Kant
af Seilet, som vender hen til Bagstavnen, gaar perpendiculair
og lige ned, men den anden paa Slak eller skraas hen ad
Forstavnen. Følgelig bliver et saadant Seil omtrent at anse
som et sammensat Gaffel- og Fokke-Seil paa Galioter eller
som begge Seil paa de almindelige Skibs-Joller, allerhelst
da der altid skal hænge en fjerde Del mere af Raaen bagenfor
Masten hen imod Bagstavnen end foran; hvilket alt
sker i den Hensigt, at Seilet des bedre stal kløve Vinden
(som det her kaldes) eller at Baaden kan seile des høiere op
imod Vinden. Raaen er liden og ikkun i den bagerste Ende
forsynet med en Bras. Draget eller det Toug, hvormed
Seilet ophidses, gjøres fast (uden at knyttes) i en liden og
under Hæsingerne staaende Pind saaledes at det klemmer sig
selv fast til Baandet; men kan i et Øieblik gjøres løst igjen,
blot ved at rykke Knebet op.
Skjøderne eller de Touge, hvorved Seilets nederste Ender fæstes for og bag til Baaden, kaldes Skout og ere Frem-Skout og Bag-Skout; det første fæstes i en uden paa Forstavnen hængende Jern-Krog, det sidste i den bagerste og indskaarne Ende af Lang-Baandene. Paa tværs og omtrent midt paa Seilet sidde nogle smaa Træ-Blokke i Rad, hvorigjennem løber et Toug, kaldet Prier, som tjener til at trække eller krympe Seilet sammen i en Hast, ligesom ved et Rynkebaand, og er umisteligt i en paakommende Bye (Boye) eller Vind-Flage ɔ: Kastevind. Der ovenfor igjen hænge paa begge Sider af Seilet nogle smaa Baand i Rad kaldet Søfte-Baand, hvilke man binder om Raaen for at forkorte Seilet, naar det ei kan føres i Toppen; da det
