ellers, ved at nedsættes, vilde slæbes i Søen og fyldes med Vand. Henved det forreste Skjød hænger et saakaldt Haand-Søft (undertiden bruges og to Haand-Søft, da det ene tjener i Steden for Prier) det er et Stykke Toug, som i den øverste Ende, hvor det sidder fast til Seilet, er togrenet og ved sine to Grene indfatter et maadeligt Stykke af Seilet. Nytten af disse er enten blot at trække Seil-Bugen ind for at faa Vinden ud af Seilet, eller og ved en paakommende Styrtning, som let kunne velte Baaden om, at slaa baade Vand og Vind ud af Seilet igjen; da Baaden i begge Tilfælde strax reiser sig, om den end stod færdig at kantre eller gaa over Ende. Ved Havkanten bruges disse Haand-Søft alene og ingen Prier, dels fordi man der ei har saa stor Fare for Kastevinde som længere ind i Landet blandt Fjeldene, dels og fordi man tror, at en Baad ved Seilets Indprielse eller Sammenrynkning taber alt for meget af sin Fart og bliver løs ɔ: vaklende eller færdig at kulseile; thi jo stærkere Fart en Baad har under Seilet, jo fastere og stadigere Gang har den; men jo mere den derimod ligger stille, jo lettere kan den kastes om af Vinden. At Seilet ikke skal forsættes og drives hid og did af Vinden, naar det enten nedsættes eller nedstryges, bindes Raaen fast til Masten ved en Rakke, det er et krumt Stykke Træ, i Enderne forsynet med nogle smaa Baand og i Midten med et langt Toug, kaldet Rakke-Trodse, hvormed Seilet trækkes ned, ifald det ei vil løbe af sig selv, naar Draget fires ud.
Ligeledes bindes og Seilets nederste Del til Masten ved en Kabbe, det er et lidet Stykke Træ med tre Huller, af hvilke det mellemste er gjennemdraget med et Stykke Toug, hvis begge Ender tillige med Træets øverste Dele ere fæstede til Seilet, da den nederste Del ved Hjælp af et længere Toug bindes fast til Masten. Endelig kan anmærkes, at man, saa ofte Seilet bruges, gemenlig maa forsyne det ene Rum i Baaden med en Baglast af Seile-Stene,
