2 à 3 Tommer høie Pinder. Mellem disse lægges Enden af Rorpinden, naar Manden ved Roret maa forlade dette.
En lignende Maade bruges, som før nævnt, paa Hvaløerbaadene, kun med den Forskjel, at Pinderne sættes i Lugkarmen (Kanten af Lugeaabningen) i Styrerummet.
De mindre Baade bruge Styrvol. Naar Last haves inde, anbringes sædvanligvis langs den lavere liggende Del af Æsingen et Bord paa Kant for at forebygge at Sø skal slaa ind i Baaden. Dette Bord kaldes „Lausrip“.
Masten staar næsten lige op og ned i Baaden, og støttes paa sædvanlig Maade ved Vant og Stag. Førstnævnte stikkes igjennem Huller i Baadens øverste Bord og fastgjøres om egen Part.
Seilet er firskaaret – næsten som et almindeligt Mærsseil –, har i hver Skjødbarm Hals og Skjøde (Fram- og Bagskout). Paa større Baade stikkes Tampen af Framskoutet igjennem et Hul, der kaldes Snithul, forud i Bougen, udenfra og ind, bringes agterover og knobes sammen med Bagskoutet paa samme Side, efterat dette er stukket igjennem et lignende Snithul agter. Ved Raaen har Seilet 1 à 2 Rader Søftebaand (Rebbaand), og almindeligvis en Rad ved Underliget. Rakke, Drag, Pent, Prier og Kabbe ere mestendels ligedan som paa Søndmørbaadene. Paa mindre Baade er paa Kabben og Skjødet fastnaiet en Jernkrog tæt ved Seilet, hvilken hugges længere op paa dette, naar man reber – en meget letvint og praktisk Maade
