Side:Folkevennen 1863.djvu/356

Denne siden er ikke korrekturlest
352


Noget ind fra de staaende Lig, paa
Fig. 27.
hver Side er anbragt de saakaldte „Handsøft“ (b, b) bestaaende af et Stykke Line eller tyndt Toug, fastgjort i Huller i Seilet, og som hænger i Bugter ned. Disse Handsøft tjene saavel til dermed at dæmpe Vinden i Seilet som til Hjælp ved Seilets Nedtagning.

Paa Midten af Underliget er fastgjort et tregrenet Stykke Toug (c), der her kaldes „Prier“, og øm tjener til at holde Underliget ind mod Masten. Længere oppe paa Seilet er stundom anbragt en liden Blok, d, hvorigjennem Tampen af Prieren tages, naar man „sætter Kløer“, og som kaldes „Medprier“. Rakke, Rakketrosse, Drag, Braser og Pent er ligedan som tidligere beskrevet.

Naar der skal sættes en Klo (tages et Reb ind), viser man som sagt Skjøderne gjennem Kløerne, og Framskautet gjøres da fast (efterat Seilet er kommet tilstrækkelig ned) med to Halvstik til „Segelstikken“, der er en Trænagle, som stikkes gjennem et Hul i det øverste Bord ved Bougen.

Den Mand af Baadens Besætning, som har den Forretning at sætte Kloen eller at fastgjøre Framskautet (Halsen) til Segelstikken kaldes „Halskarl’“. Næst Høvedsmanden har denne den vigtigste Post i Baaden. Hans Plads er ofte ikke misundelsesværdig, thi der, hvor han maa sidde, slaar Søen mest ind – „vasker mest over“, som man siger – saaledes at han mangengang, endogsaa naar han er iført Sydvest, Skindstak, Skindbuxer og Ssstøvler, har vanskelig ved at holde sig tør; ikke at tale om at hans Arbeide, under ustadigt blæsende Veir, er anstrængende nok. Høvedsmanden, hvortil Besætningen af sin Midte almindeligvis vælger den Dygtigste, har sin Plads paa den agterste