Ranværingerne, at der skal et øvet Øie til at opdage Forskjellen, bygges af Furu og ere derfor tungere, ihvorvel ogsaa stærkere end disse, som ere byggede af Gran. Fra Bindalen leveres især mindre Baade, der ere vel anseede og som i det Hovedsagelige ere lig Helgelandsbaadene (Ranværingerne). Disse sidste forhandles i stort Antal paa alle Markeder i Nordland. Ved „Bjørn“, „Tilrum“ og „Stokmarknæs“ Markeder udgjøre de, om ikke den vigtigste, saa dog den mest iøinefaldende Handelsartikel; man finder dem i alle Størrelser, fra den lange Fembøring til den lille ubetydelige Kjeks, hvoraf de mindste ikke ere større end, at en Mand kan bære den paa Ryggen – alle ere de dog lige sirlige lette og behagelige for Øiet.
At Nordlandsbaadene i det sidste Aarhundrede ikke har undergaaet nogen Forandring, maa ansees som afgjort; thi paa enkelte Steder i Nordland opbevares Baade, der ere 100 Aar gamle, og som ikke ere forskjellige fra de nærværende, – iallefald kun saa ubetydeligt, at ikke andre end Sagkyndige ville kunne opdage det.
Og hermed er, saavidt vides, alle Hovedslags af Baade ved vor Kyst omtalte. Som man vil have seet, ere Afvigelserne mellem enkelte af disse temmelig betydelige. Men ihvor stor Forskjel der endnu er mellem Baadene, saa er der liden eller ingen i den Dygtighed hvormed de haandteres. Djærvere og mere erfarne Baadfolk findes neppe; og Nordlændingen staar her ikke tilbage for Nogen, om han ikke staar over.
Hvilket Slags Baade man, i det Hele taget, maa anse som det fortrinligste og hensigtssvarende, det er ingen let Sag at afgjøre. Hver holder paa sit Eget, som det Bedste, og kaster som oftest Vrag paa det for ham Uvante; Nordlændingen ler af Søndmørbaadene; Søndmøringerne af Hardangerbaadene osv. I det ene Distrikt optages vanskeligt Forbedringer, indførte i det Andet, om de end maatte
